Nyhed
14. mar. 2020
Marco Effekten stopper optagelserne i Prag
Ulrich Thomsen (Carl Mørck) har sammen med Sofie Torp (Rose) og Zaki Youssef (Assad) været på optagelser i Prag i de seneste tolv uger, men fredag vendte de hjem før tid. Foto | Nordisk Film

Marco Effekten stopper optagelserne i Prag

Nordisk Film har besluttet at indstille optagelserne af den femte Jussi Adler-Olsen-filmatisering som følge af coronavirus. Ulrich Thomsen og resten af filmholdet er vendt hjem fra Tjekkiet.

Af Claus Christensen

På grund af coronavirus er skæbnen uvis for en række igangværende film- og tv-produktioner – ikke mindst dem, der optages i udlandet, skrev vi tidligere i dag.

Nu har Nordisk Film indstillet optagelserne af Marco Effekten, som er den femte filmatisering i Jussi Adler-Olsens succesfulde Afdeling Q-serie.

Optagelserne har foregået de seneste tolv uger i Tjekkiets hovedstad Prag under ledelse af instruktør Martin Zandvliet og producer Mikael Rieks.

”Vi har fulgt udmeldingerne fra de danske og tjekkiske myndigheder time for time og traf beslutningen om at standse optagelserne og vende hjem,” siger Mikael Rieks i en pressemeddelelse.

”Tidligt fredag morgen lykkedes det os at få fat i et antal lejebiler, hvorefter vi kunne sætte kursen mod Danmark. Det var en nødvendig beslutning, som ikke stod til diskussion.”

Fantastisk indsats
Henrik Zein, der er direktør i Nordisk Film Production, roser filmholdet.

”Det har været med stigende uro, at vi de seneste uger har set COVID-19-situationen eskalere i Europa, samtidig med at holdet på bedste vis har gennemført optagelser dag for dag. Men det stod også helt klart, at det ikke var forsvarligt at fortsætte,” siger Henrik Zein og tilføjer:

”Hele filmholdet har ydet en fantastisk indsats, og vi ser frem til igen at kunne fortsætte optagelserne, når hverdagen vender tilbage.”

Premiere forventes udskudt
Efter fire Afdeling Q-film produceret af Zentropa har Nordisk Film overtaget serien. Marco Effekten, som har et budget på 56 millioner kroner, skulle have haft biografpremiere den 1. oktober op til efterårsferien. 

Men ifølge pressemeddelelsen fra Nordisk Film vil filmen næppe nå at blive klar til den dato. 

Den 12. november får den udskudte James Bond-film No Time to Die premiere. Så meget tyder på, at vi nok skal helt hen til jul eller 2021, før vi kan opleve Ulrich Thomsen som kommissær Carl Mørck, Zaki Youssef som Assad og Sofie Torp som Rose.

Relevante artikler

Nyhed
04. juni 2019
Ulrich Thomsen skal spille Carl Mørck

Ulrich Thomsen skal spille Carl Mørck

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro