Nyhed
09. aug. 2017
Malerkunst healer Jim Carreys hjerte
Jim Carrey er kendt som en af nyere tids store humorister, men i en ny dokumentar åbner han op for de mere alvorlige sider af sit liv. Foto | Bobby Davidson

Malerkunst healer Jim Carreys hjerte

Kort dokumentar viser Jim Carreys kunstneriske talent som maler af en række fantastiske og fascinerende værker.

Af Patricia Smollerup

Vi kender alle det komiske vidunder Jim Carrey for hans ikoniske roller i mere og mindre alvorlige 90’er-komedier som The Truman Show og Dum og dummere.

I de senere år er hans stjerne dog falmet en smule.

Vi så ham i 2014 i fortsættelser som Kick Ass 2 og Dum og dummere 2, der ikke ligefrem var anmelder-darlings.

Siden da er det blevet til to film fra 2016, The Bad Batch og True Crimes, men Carrey var ganske fraværende, da der blev givet interviews omkring The Bad Batch, skriver branchemediet Indiewire.

Nu viser det sig dog, hvor Jim Carreys interesse de sidste seks år har ligget. Han har arbejdet på et andet kunstnerisk talent og udforsket sine kundskaber som maler.

Et klip fra en ny dokumentar med titlen I Needed Color er gået viralt, og viser Carrey i færd med at udarbejde det ene mageløse maleri efter det andet – se klippet nederst i artiklen.

En sand kunstner
I dokumentaren udtrykker Jim Carrey, hvordan han havde brug for mere farve i livet, og hvordan han ser sine malerier som værker, der kan udtrykke følelser.

At man er i stand til at skabe en fysisk gengivelse af det indre liv – sit eget, men også publikums, er netop den egenskab, som Carrey mener er afgørende for, om man er en sand kunstner.

Siden barndommen har Jim Carrey brugt sin tid på at optræde, men har samtidig også haft en interesse for at skrive poesi og tegne.

Han udtaler i dokumentaren, at han kastede sig ud i malerkunsten på et tidspunkt, hvor han prøvede at heale et ødelagt hjerte. I 2010 gik han og modellen Jenny McCarthy fra hinanden efter et femårigt forhold, og bruddet var efter hans egen udsagn hårdt. I 2015 blev hans ekskæreste Cathriona White tilmed fundet død efter at have begået selvmord.

Jim Carrey ser det at male som et udtryk for kærlighed samt accept og udtaler, at det at male får ham til at føle sig fri. ”Fri for fremtiden og fortiden. Fortrydelse og bekymringer,” som han udtrykker det.

Klip: I Needed Color

Relevante artikler

Biografanmeldelse
25. nov. 2014
Dum og dummere 2

Dum og dummere 2

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro