Nyhed
01. dec. 2023
Malene Blenkov bliver chef for fiktion

Malene Blenkov har en stor erfaring som producer – fra Lone Scherfigs anerkendte hospitalsserie Dag & nat til den anmelderforhadte komedie Undercover.

Foto | Robin Skjoldborg

Malene Blenkov bliver chef for fiktion

Efter 21 år på posten bliver lederen af Det Danske Filminstituts fiktionsafdeling Marianne Moritzen nu afløst af den erfarne producer.

Af Claus Christensen og Frederik Hoff

Marianne Moritzen har været leder af fiktionsafdelingen på Det Danske Filminstitut i 21 år.

Hun er i Ekkos tilbagevendende lister over de mest magtfulde i filmbranchen blevet fremhævet som en af de mest anerkendte og populære personer.

Og det på trods af at hun har varetaget støtteordningen for de mere kommercielle film, hvor mange får afslag på deres ansøgninger.

I en alder af 64 år har hun valgt at takke af. Hendes afløser bliver produceren Malene Blenkov, som således overtager posten som chef for fiktionsafdelingen på instituttet.

”Malene kommer med omfattende erfaringer som producer: et tocifret antal spillefilm, fiktionsserier, dokumentarfilm og som forfatter på en række børneserier,” udtaler Filminstituttets direktør Claus Ladegaard i pressemeddelelse.

Vil styrke kreative tilgang
Malene Blenkov har produceret en lang række film og tv-serier, blandt andre Henrik Ruben Genz’ Bankerot, Lone Scherfigs Dag & nat og Ole Christian Madsens Krudttønden.

Siden 2021 har hun været afdelingsleder i Nordisk Film Creative Alliance, der producerer internationale spillefilm og serier.

Hun har tidligere været medejer og direktør i Creative Alliance og selskabet Blenkov & Schønnemann, som stod bag den anmelderforhadte Undercover.

Blenkov har også produceret børneserier som Shanes verden og Cirkusliv i savsmuld, som hun selv har skrevet manuskripter til.

”Det kan virke som et stort skifte at sætte sig på den anden side af bordet, men jeg oplever det som en naturlig forlængelse af mit arbejdsliv,” siger 55-årige Malene Blenkov og fortsætter:

”Jeg kender og holder af skabelsesprocessen på film og serier fra idé til produktion, lancering, festivalliv og selve mødet med publikum.”

”Med branchens store udfordringer og det nye filmforlig foran os er det en vigtig tid at styrke den kreative tilgang og insistere på mod, forandring og forankring.”

Malene Blenkov tiltræder stillingen den 15. januar, og tre dage senere holder Filminstituttet en kombineret velkomst- og afskedsreception fra klokken 15.30 til 17.30 for Blenkov og Moritzen.

Relevante artikler

Serieanmeldelse
14. feb. 2022
Dag & nat

Dag & nat

Biografanmeldelse
03. mar. 2020
Krudttønden

Krudttønden

Nyhed
16. dec. 2025
Trump sagsøger BBC for dokumentar

Trump sagsøger BBC for dokumentar

Nyhed
15. dec. 2025
Disney indgår stor AI-aftale

Disney indgår stor AI-aftale

Nyhed
15. dec. 2025
Dansk film leverer flotte tal for 2025

Dansk film leverer flotte tal for 2025

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Den gode stemning
Serieanmeldelse
14. dec. 2025

Den gode stemning

Mest læste

Rob Reiner er død
Nekrolog
15. dec. 2025

Rob Reiner er død

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten