Nyhed
20. feb. 2026
Mads Mikkelsen lander rolle i Scorsese-film

Mads Mikkelsen har en stor international fanskare. Da han prydede forsiden af Ekko #91 i 2022, modtog vi talrige bestillinger fra Asien, og samme år deltog han i Bosnian-Herzegovinian Film Festival.

Foto | Elvis Barukcic

Mads Mikkelsen lander rolle i Scorsese-film

Den danske stjerne skal dele lærredet med Leonardo DiCaprio og Jennifer Lawrence i Martin Scorseses næste storfilm.

Af Kevin Lundgreen Frederiksen

Mads Mikkelsen har længe været en stor stjerne på den internationale kørebane. 

Han har brilleret med en lang række skurkeroller i store franchises som Star Wars, Harry Potter, Marvel, Indiana Jones og James Bond, men også rollen som den kultiverede kannibal i serien Hannibal har gjort ham kendt i USA. 

Nu kan han skrive Martin Scorsese som reference på sit cv. Han har nemlig landet en rolle i mesterinstruktørens kommende film What Happens at Night. 

Det skriver branchemediet Deadline.

Mads Mikkelsen skal spille over for Leonardo DiCaprio og Jennifer Lawrence – to af Hollywoods allerstørste stjerner. 

Filmen er baseret på en roman skrevet af Peter Cameron. Historien følger et amerikansk ægtepar, der rejser til en uspecificeret, sneklædt europæisk by i håbet om at adoptere et barn. 

Opholdet på et øde og ildevarslende hotel bliver parrets sidste forsøg på at finde mening i livet, før konen, der er dødeligt syg af kræft, går bort. Undervejs sættes både ægteskabet og deres virkelighedsopfattelse på prøve, mens mystiske lokale træder ind og ud af deres liv.

Enigmatisk angakok
Rollen som den hårdkogte politimand Fischer i DR-serien Rejseholdet (2000-2004) gjorde for alvor Mads Mikkelsen landskendt.

Den 60-årige skuespiller har været med i alle Anders Thomas Jensens spillefilm – fra Blinkende lygter til Den sidste viking. Men også Nikolaj Arcels En kongelig affære og Bastarden samt Thomas Vinterbergs Oscar-vinder Druk er værd at fremhæve.

Det er Mads Mikkelsens første rolle i en film af Martin Scorsese, som er kendt for gangsterfilm som Mean Streets og Goodfellas. Men Mikkelsen skal hverken spille lejemorder eller mafioso. Ifølge Deadline får han rollen som Brother Emmanuel, der i bogen er en intens, enigmatisk angakok.

What Happens at Night er den nyeste Scorsese-film med Leonardo DiCaprio i hovedrollen – senest Killers of the Flower Moon, nomineret til ti Oscars. Ligesom forgængeren produceres den kommende film for Apple, og manuskriptet er skrevet af britiske Patrick Marber.

Hvornår optagelserne begynder, eller hvornår filmen får premiere, er endnu ikke offentliggjort.

Ekko #91

Mads Mikkelsen er på forsiden i Ekko #91 i 2022.

Vi fortæller som det første medie nogensinde hele historien om skuespillerens rejse fra barndommen på Nørrebro til succes i Hollywood.

Køb magasinet og få det tilsendt.

Abonnenter kan også læse magasinet digitalt.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro