Nyhed
15. apr. 2021
Mads Mikkelsen i Indiana Jones
Mads Mikkelsen kan snart opleves i actioneventyret Chaos Walking, og til næste år medvirker han i den nye film om Indiana Jones. Foto | Murray Close

Mads Mikkelsen i Indiana Jones

Den danske verdensstjerne skal spille over for Harrison Ford i næste film om den elskede eventyrhelt.

Af Nicki Bruun

Mads Mikkelsen er ikke bare dansk films største stjerne, senest med prisvindende roller i Druk og Retfærdighedens ryttere.

Skuespilleren har i en årrække også gjort sig i internationale storfilm som Bond-filmen Casino Royale, Marvel-filmen Doctor Strange og Star Wars-filmen Rogue One.

Nu har danskeren ifølge det amerikanske branchemedie Deadline landet endnu en stor rolle i Hollywood.

Mads Mikkelsen skal spille over for Harrison Ford og britiske Phoebe Waller-Bridge i den femte film om Indiana Jones.

Steven Spielberg overlader instruktørstolen til James Mangold (Logan), men Spielberg bliver på projektet som producer.

Overnaturlig skurk
Mads Mikkelsen overtog for nylig rollen som troldmandsskurk i Harry Potter-serien Fantastiske skabninger fra Johnny Depp.

Dermed er danskeren på vej med nogle enorme film den kommende tid.

Skuespilleren kan også snart opleves i Chaos Walking, der får premiere, når danske biografer åbner igen den 6. maj.

Indiana Jones 5 skal efter planen starte optagelserne til sommer med en biografpremiere 29. juli 2022.

Relevante artikler

Nyhed
21. okt. 2019
Mads Mikkelsen går glip af storfilm

Mads Mikkelsen går glip af storfilm

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Tim Burtons film
Top 10
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film