Ekko Shortlist Awards 2022
24. nov. 2022
Lysten til at lege på tværs af skel
Morten Skov Hansen, chef for DR Ultra, Ramasjang og Minisjang, mødte op til Ekko Shortlist Awards, hvor han gik på scenen og tog imod FILM&TVGruppens diversitetspris. Foto | Nikolai Linares

Lysten til at lege på tværs af skel

”Et moderne fællesskab, hvor børn i en påvirkelig alder lærer, at alle er lige meget værd,” lyder Ekko Shortlist Awards-juryens begrundelse for at give Diversitet Prisen til DR Minisjang.

Af juryen

Fremtiden tilhører børnene.

Det er en kæmpe kliché, men ikke desto mindre er den fuldkommen sandt. Derfor er det en enormt vigtig opgave at underholde de mindste på en måde, der er inkluderende for alle.

Den opgave har folkene bag DR Minisjang på det fornemmeste påtaget sig. De har skabt et univers, hvor landets yngste uanset størrelse, udseende og social baggrund kan se sig selv repræsenteret.

Her er alle lige, samtidig med at der er plads til forskellighed. I en række kreative programmer og formater er det lysten til at lege på tværs af alle mulige skel, der driver værket.

Minisjang er ikke bare et sted, hvor forældre kan parkere poderne uden at få dårlig samvittighed.

Det er også et moderne fællesskab, hvor børn i en påvirkelig alder lærer, at alle er lige meget værd – og så er grundlaget for gode samfundsborgere skabt.

Derfor fortjener Minisjangstatuetten som årets vinder af Diversitet Prisen. Stort tillykke!

Diversitet Prisen

Diversitet Prisen er stiftet af FILM&TVGruppen i Journalistforbundet i samarbejde med Ekko.

Uddelt den 19. november ved Ekko Shortlist Awards, der hylder danske talenter og kortfilm.

Prisen er stiftet af FILM&TVGruppen i Journalistforbundet i samarbejde med Ekko. 

Juryen bestod af skuespiller Ellie Jokar, Metronome-direktør Tina Christensen, STV-direktør Daniel Svarts, DR-mangfoldighedsredaktør Heidi Sivebæk og caster Tina Bremer.

Relevante artikler

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Serieanmeldelse
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Robert Redford er død
Nekrolog
16. sep. 2025

Robert Redford er død