Har du set filmen, spørger vi hinanden. Film er jo et visuelt medie. Men det er kun den halve sandhed. Film er også lyd. Stemmer. Fodtrin. Telefoner. Musik. Og stilhed ...
Nogle mener, at lyden er filmens underbevidsthed. Vi sanser lyden i biografen, men bemærker den sjældent. Netop derfor er den så forførende. Den gode filmlyd er billeddannende. Den understøtter ikke bare billederne, men får dem også til at vokse i vores bevidsthed. Film- og tv-historien er rig på eksempler. Hvad ville brusebadsmordet i Psycho have været uden Bernard Herrmanns skrigende violiner? Hvad ville Pippi Langstrømpes rideture have været uden Jan Johanssons afrikansk-inspirerede Tjolahopp tjolahej-melodi?
Lyd er besværlig. Man kan ikke fryse den på samme måde, som man i videomaskinen fryser de levende billeder. Lyden er der kun, så længe filmen kører. Men der findes andre metoder. I dette tema går vi på opdagelse i lydens verden. Vi ser på lydens udvikling fra stumfilmen til i dag, vi anbefaler nogle film og giver ordet til to tonemestre, en instruktør og en komponist, der hver især er ansvarlige for den lyd, vi hører i biografen. Alt sammen med det formål at skærpe sansen for en overset - eller overhørt - del af filmkunsten.
Annonce
Relevante artikler
Alle vil se den trojanske giraf
Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.
Nr. 04 på top 10
Mashallah!
Da en jobsamtale går galt, kulminerer årtiers frustrationer i et eksplosivt familieopgør.
Mest læste
Magasin · april 2026
Ekko #100
Intro