Nyhed
10. juli 2018
Luc Besson anklages for seksuelle overgreb
Luc Besson har siden 1980’erne, hvor han brød igennem med Subway, været en af Frankrigs førende instruktører og producenter. Nu bliver han beskyldigt for at have begået seksuelle overgreb. Foto | uoplyst

Luc Besson anklages for seksuelle overgreb

Den franske instruktør bag film som Nikita og Det femte element er blevet meldt til politiet for voldtægt af en skuespiller og caster.

Af Claus Christensen

Frankrig er et af de lande, hvor #MeToo-bevægelsen har haft sværest ved at slå igennem. Men nu bliver en af landets mest profilerede instruktører anklaget for alvorlige, seksuelle overgreb.

Det drejer sig om 59-årige Luc Besson, der er kendt for nyklassikere som Subway, Nikita og Det femte element og er i dag nærmest en institution i fransk film.

Franske Mediapart afslører, at en 49-årig caster i sidste uge kontaktede myndighederne for at anmelde Luc Besson for seksuelle overgreb.

Overgrebene er sket i forbindelse med filmarbejde. Den anonyme kvinde hævder, at hun blev overfaldet hver gang, at hun kørte i elevator med instruktøren. Luc Besson skal også have krævet sex af kvinden på settet.

”Jeg var både et vidne og et offer,” siger kvinden ifølge avisen The Guardian.

Voldtægt på hotel
Mediapart har været i kontakt med to andre kvinder, der siger, at Luc Besson har opført sig upassende over for dem. En af dem hævder, at hun måtte flygte fra hans kontor i Paris.

Anklagerne kommer i kølvandet på en anden sag, som ramte den 59-årige instruktør i maj måned.

Her anmeldte en 27-årig skuespiller ham til politiet for voldtægt. Voldtægten skal have fundet sted den 10. maj på Bristol Hotel i nærheden af Champs-Élysées i Paris.

Skuespilleren fortæller Mediapart, at hun følte sig presset til at have sex med Luc Besson for at bevare sine roller i hans film.

Kæmper med stor gæld
Luc Besson, der ifølge The Guardian var Frankrigs bedst lønnede instruktør sidste år, har kategorisk afvist alle anklager.

Han har senest lavet sci-fi-filmen Valerian and the City of a Thousand Planets, og hans nye thriller, Anna med Helen Mirren, har planlagt amerikansk premiere til oktober.

Men ifølge branchebladet kæmper Bessons selskab EuropaCorp med en gæld på omkring 1,7 milliarder kroner.

Relevante artikler

Portræt
10. maj 2012
Opfostret af ulve i Californiens sol

Opfostret af ulve i Californiens sol

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten