Ekko-tema: Mænd dominerer dansk film
Dansk film domineres af mænd på de kreative poster, viser Ekkos store undersøgelse i det nye nummer. ”Tidligere så jeg Danmark som et fyrtårn i skandinavisk film,” siger direktøren for Det Svenske Filminstitut, som har indført kønskvoter.
Det nye nummer af Ekko, der er på gaden i morgen onsdag 4. maj, indeholder et kvindetema om Det stærke køn.
Til temaet har vi foretaget en stor undersøgelse af kønsfordelingen i danske spillefilm, som har haft premiere i perioden 2010-2015 og fået produktionsstøtte af Filminstituttet.
Undersøgelsen taler sit tydelige sprog: Mænd dominerer de kreative poster i dansk film.
81 % af filmenes instruktører er mænd, og 83 % af manuskriptforfatterne er mænd.
På de tekniske poster er kønsfordelingen endnu mere iøjnefaldende. Blot 2 % af fotograferne er kvinder, 3 % af klipperne og 4 % af tonemestrene.
Omvendt dominerer kvinderne poster såsom kostumier, sminkør/makeup og caster, der alle er over 79 % i kvindernes favør.
Af de mest fremtrædende roller på et filmhold er kun producerposten nogenlunde ligeligt fordelt med 56 % mænd og 44 % kvinder.
Man vælger sit eget køn
Ekkos undersøgelse viser, at instruktører vælger holdmedlemmer af samme køn, når de skal lave film.
I film instrueret af mænd er 90 % af manuskriptforfatterne mænd, mens film instrueret af kvinder kun har 53 % mandlige manuskriptforfattere.
Det er især bemærkelsesværdigt, at hovedrolleindehaveren i film instrueret af mænd i 80 % af tilfældene er en mand.
De kvindelige instruktører har i højere grad en mere ligelig fordeling af hovedroller, med 46 % kvinder og 54 % mænd.
Kvinder taler om mænd
Mandedominansen på de kreative poster afspejler sig i filmenes indhold. Det ses tydeligt, når man udsætter filmene for den såkaldte Bechdel-test.
For at bestå testen skal to kvinder i filmen bare have en enkelt samtale, som ikke handler om mænd.
Ud af 24 danske spillefilm, som havde biografpremiere i 2015, består kun elleve spillefilm testen – altså under halvdelen.
Under sandet, Krigen, Klovn Forever, Mænd & høns og Sommeren ’92 er blandt de film, der er lavet af mænd og handler om mænd i en sådan grad, at kvinder – hvis de overhovedet åbner munden – kun taler med og om mænd.
De svenske erfaringer
Helt anderledes forholder det sig i vores broderland Sverige. Her har man indført kønskvoter, og siden 2013 er støttekronerne blevet ligeligt mellem mænd og kvinder.
Ifølge direktøren for Det Svenske Filminstitut, Anna Serner, har kønskvoteringen ikke skadet billetsalget, og hun mener, at kvaliteten er blevet løftet.
”Der har tidligere været en mangel på kvindelige stemmer. Men da vi tydeliggjorde vores mål for ligestilling, steg antallet af kvindelige ansøgere betragteligt – og vi fik friske og unikke film,” siger Anna Serner, som ryster på hovedet af Danmark.
”Tidligere så jeg Danmark som et fyrtårn i skandinavisk film, men det gør jeg ikke mere. Danmark bør indse, at ligestilling ikke skader filmkvaliteten. Jeg er ikke i tvivl om, at Danmark vil opnå samme resultater, hvis de gjorde som os.”
Snak eller handling
Men direktøren for Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen, mener ikke, at kønskvoter nødvendigvis vil fremme kvaliteten i danske film.
”I Sverige har man et andet udgangspunkt, hvor ligestilling er et mål i sig selv. Vi mener ikke, at ligestilling nødvendigvis vil fremme kvaliteten af dansk film. På Det Danske Filminstitut vil vi hellere føre en begavet diskussion om årsagssammenhænge, og løsningerne skal komme fra instruktører, skuespillere, producere, manuskriptforfattere og så videre,” siger Henrik Bo Nielsen.
Det svar giver Anna Serner ikke meget for.
”Det nytter ikke noget at blive ved med at diskutere de her ting. Man skal handle,” siger hun og tilføjer: ”Så kan vi altid snakke bagefter.”
Læs større interview med Anna Serner og forskellige danske holdninger til ligestilling i det nye nummer af Ekko, der er på gaden 4. maj. Se, hvilke artikler temaet i øvrigt indholder.
