Cannekdote
16. maj 2014
Levring syntes jeg var gal
Med en smøg i munden og tatoveringer på kroppen minder Jeffrey Dean Morgan mere om en rockstjerne end en skuespiller. Foto | Daniel Pilgaard

Cannekdote: Levring syntes jeg var gal

Jeffrey Dean Morgan spiller skurken i The Salvation. Han elskede rollen så meget, at han under optagelserne fik sit foretrukne mordvåben i filmen tatoveret på armen.

Af Daniel Pilgaard

Det vrimler med berømtheder i Cannes. Og med flere tusinde pressefolk er det en kamp at få fat i de mest celebre af slagsen.

Men skuffelsen melder sig af og til, når det endelig lykkes at få et stort navn i nettet. Krukket, egentlig uinteressant eller bare blank – årsagerne kan være mange.

Heldigvis er der også de typer, hvis navn knap nok ringer en klokke, men viser sig at have en imødekommenhed og karisma, så det batter.

Som en fuckin’ rockstjerne
Den type viser 48-årige Jeffrey Dean Morgan sig at være, da vi møder ham i skyggen i en mondæn villa i Cannes.

Skuespilleren minder nærmest om en rockstjerne, da han slår sig ned ved bordet og tænder en smøg. 

”Jeg har ikke sovet i tyve timer,” fortæller amerikaneren med dyb stemme, der bliver ekstra krydret af tjæren i cigaretten.
Vi bliver skam heller ikke snydt for, at han mellem sine ord, gerne supplerer dem med et vaskeægte og rungende fuckin’. 

Sjovt at skyde gamle damer
Det er første gang, at Jeff er i Cannes, hvor han er aktuel i The Salvation

I Kristian Levrings western spiller han skurken Henry Delarue, der ikke går af vejen for at sende en kugle i hovedet på en gammel uskyldig dame – blot for at nævne et enkelt af de mange lig, han ekspederer hen i bedemandens bygning.

Han morer sig over at tale om rollen og optagelserne, der fandt sted i Sydafrika. 

”Alle de skøre danskere gjorde det til den bedste oplevelse, jeg har haft på et filmset,” erindrer han smilede.

Seksløber tatoveret på armen
Han indvier os dog ikke i nogle anekdoter fra de sene nattetimer med Mads Mikkelsen, Mikael Persbrandt og Eric Cantona i det sydafrikanske. Men hans opsmøgede ærmer lægger derimod op til dagens cannekdote. 

Jeffrey Dean Morgan har simpelthen en seksløber tatoveret på sin højre arm. Den er identisk med den Remington, han uden nåde dræber løs med i den danske western!

”Jeg elsker filmen så meget, at jeg fik pistolen lavet i Afrika. Der kom en tatovør forbi min lille hytte, og så gik han ellers i gang med nål og blæk. Om aftenen tog jeg en på en bar, hvor Kristian Levring sad, og viste den frem til ham. Han syntes jeg var gal!” griner den sympatiske skuespiller. 

Det er bogstavelig talt et minde, han tager med sig i graven. Blandt flere. 

”Jeg har en hel del tatoveringer rundt omkring på kroppen,” afslører han. Men ud over seksløberen er det kun et kors, symmetrisk placeret på venstre arm, som er synligt. 

Men den stammer ikke fra optagelserne i Afrika, fortæller han, da vi nysgerrigt spørger ind til den.

”Næ, den er såmænd bare fra livets gang.”

Jeffrey Dean Morgan

Født 1966 i USA.

Bedst kendt for rollen som hjertepatient i lægeserien Grey’s Anatomy.

Har medvirket i flere andre populære tv-serier.

Mest kendte filmroller har været i Watchmen, Red Dawn, Ole Bornedals The Possession og Kristian Levrings The Salvation.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro