Venedig 2018
27. juli 2018
Festivaldirektør afviser at hjælpe kvinderne
The Nightingale er et blodigt drama med Aisling Franciosi i hovedrollen som den unge Clare. Filmen er den eneste af en kvindelig instruktør på årets Venedig-festival. Foto | Matt Nettheim

Festivaldirektør afviser at hjælpe kvinderne

”Jeg vil hellere skifte job end at skulle tvinges til at vælge en film af en kvinde,” siger lederen af Venedig-festivalen, der kun har én kvindelig instruktør i årets hovedkonkurrence.

Af Nicki Bruun

Da Venedig-festivalen forleden offentliggjorde årets program, var det med titler som Suspiria, First Man og The Ballad of Buster Scruggs. På papiret den mest spændende Venedig-festival i mange år, hvis ikke nogensinde.

Alligevel er festivalen blevet kritiseret. Flere iagttagere savner kvindelige instruktører.

Faktisk er der i hovedkonkurrencens 21 film kun én kvinde, der gør Luca Guadagnino, Damien Chazelle og Coen-brødrene selskab. Australske Jennifer Kent, der brød igennem som instruktør med gyseren The Babadook, er udtaget med den voldelige The Nightingale.

Festivalens kunstneriske direktør Alberto Barbera mener dog ikke, at hans festival har et kønsproblem.

”Som jeg ser det, ville det være at fornærme instruktørerne, hvis man valgte en film til hovedkonkurrencen bare fordi den er lavet af en kvinde,” sagde Alberto Barbera til Hollywood Reporter efter offentliggørelsen af programmet.

”Jeg vil hellere skifte job end at skulle tvinges til at vælge en film af en kvinde og ikke på baggrund af filmens kvalitet.”

Kvinder skæres fra
Venedig-festivalen fik også sidste år kritik for sin skæve kønsfordeling. Her var tallene de samme: én kvinde i hovedkonkurrencens 21 film.

Men Alberto Barbera synes ikke, at det er festivalens ansvar at få kvindelige instruktører frem i verden. Han fortæller Hollywood Reporter, at 500 af de 1.500 indsendte film, han har set i år, er lavet af kvinder.

Men i udvælgelsen bliver 33 procent altså til under fem procent kvindelig deltagelse i hovedkonkurrencen.

”Når jeg ser en debutfilm, der kommer ud af det blå, ser jeg på filmens kvaliteter, ikke om den er af en mand eller kvinde. Selvfølgelig ville jeg gerne have flere kvinder på festivalen, men det afhænger ikke af mig,” siger festivallederen til branchemediet og skyder skylden på filmindustriens indledende produktionsfase.

”Der er stadig mange fordomme i branchen, og det skal ændres. Det kommer til at ske, men det tager tid. De ændringer skal ske i starten af fødekæden, ikke i slutningen,” siger Alberto Barbera med henvisning til, at en festival som Venedig befinder sig sidst på en films vej til mødet med publikum.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro