Kulturminister vil tale sit område op

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har fået foretaget den første kulturpolitiske redegørelse siden 1997, og den indeholder nogle interessante nøgletal.

I den 48 sider lange rapport kan man blandt andet læse, at kulturerhvervene i 2021 havde en samlet økonomisk produktion på 188 milliarder kroner.

Det svarer til en andel af den samlede danske økonomiske produktion på cirka 4,2 procent, mens kulturlivet det år fuldtidsbeskæftigede omkring 160.000 personer.

Med andre ord er der med rapporten kommet et økonomisk aspekt af kulturens betydning for det danske samfund. Så det giver kulturministeren et godt oplæg til at styrke området økonomisk.

”Vi ser en verden i konstant forandring i disse år. Derfor har vi brug for noget at holde os fast til – noget, der samler os og binder os sammen som folk og land. Det gør vores fantastiske, danske kunst- og kulturliv, som netop er en af grundpillerne i det danske samfund,” udtaler Jakob Engel-Schmidt i en pressemeddelelse.

”Jeg afleverer i dag den første kulturpolitiske redegørelse siden 1997. Den viser, at dansk kultur står stærkt, men at der er tendenser, som det er vigtigt, at vi er opmærksomme på. Det er vigtigere end nogensinde, at kulturen har de bedste betingelser til at udvikle og udfolde sig på.”

Kulturpas på vej
Jakob Engel-Schmidt mener, at kulturpolitikken i lang tid har været nedprioriteret, overset og devalueret på tværs af skiftende regeringer. Det vil han nu gøre op med, siger han ifølge flere medier.

Rapporten kommer omkring både idræt, kunst og tech-industrien, mens der også er et afsnit dedikeret til medier og film.

Her kan man læse, at 94 procent af danskere over seksten år lytter, læser eller ser nyheder på ugentlig basis, mens 84 procent af befolkningen over tolv år benytter sig af sociale medier.

I forhold til streaming er konklusionen, at de internationale streamingtjenester fylder mere i danskernes medieforbrug på bekostning af danske medier og platforme.

Særligt udenlandske film og serier streames af større andele og med en højere frekvens, mens de fleste danskere stadig ser danske film relativt ofte.

Kulturministerens parti, Moderaterne, fik i regeringsgrundlaget indskrevet en ambition om at skabe et såkaldt kulturpas. Det skal gå til unge uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet og give mulighed for at benytte sig af en række kulturtilbud.

De politiske forhandlinger om kulturpasset forventes at starte i efteråret.

Lang og vigtig proces
Allerede senere i maj er der debat om Danmarks kulturpolitik i Folketingssalen.

Her skal redegørelsen fungere som grundlag for det, der gerne skal munde ud i en samlet og ambitiøs kulturpolitik.

Efter sommerferien vil Jakob Engel-Schmidt mødes med kulturlivets aktører for at snakke om udformningen af en ny kulturpolitik.

Han siger ifølge Mediawatch, at det ikke behøver at gå stærkt, fordi både processen og resultatet er så vigtigt, at vidensgrundlaget skal være i orden.

Håbet er, at der i løbet af 2024 vil være en ny kulturpolitik klar.