Nyhed
04. feb. 2020
Kulturminister vil ikke have kønskvoter
Spørgsmålet om kvoter mellem mænd og kvinder i dansk kulturliv har i en årrække været til debat, men kulturminister Joy Mogensen ser det ikke som den rigtige måde at løse problemet med skævvridning. Foto | Roskilde Kommune

Kulturminister vil ikke have kønskvoter

Joy Mogensen tror ikke på kønskvoter som middel for ligestilling i kulturbranchen, men vil starte et initiativ om inspirerende kvinder med afsæt i Dronningen.

Af Nicki Bruun

Regeringens støttepartier går i disse dage og venter ængsteligt på, hvornår forhandlingerne til en ny medieaftale kan komme i gang.

Kulturminister Joy Mogensen vendte i starten af året tilbage på arbejde efter en orlov grundet tragiske omstændigheder, men hendes seneste melding er stadig blot, at forhandlingerne vil starte i løbet af 2020.

Hun er dog så småt begyndt at give sin egen og sit partis politik til kende.

Forrige weekend fremhævede ministeren i Jyllands-Posten tre problemstillinger for dansk kulturliv, som regeringen vil fokusere på ved de kommende medieforhandlinger. Og nu har hun i et nyt interview med Berlingske forholdt sig til et spørgsmål, der længe har været til stor debat i filmbranchen specifikt og hele kulturlivet generelt: kvoter.

Kulturministeren mener, at skævvridning blandt mænd og kvinder skal løses gennem tiltag i branchen, ikke med kvoter fra statslig hold.

”Hele Folketinget har pålagt aktørerne at arbejde med ligestilling i kraft af ligestillingsloven. Grunden til, at jeg tøver med kvoter, er, at det er meget forskelligt, hvordan det giver mening,” siger Joy Mogensen til Berlingske.

”I nogle tilfælde vil det give mere mening med mangfoldighedsudvalg, hvor man vil arbejde med både etnicitet og køn. I sådan nogle tilfælde har man arbejdet med det i lang tid, og så kan sådan et statsligt initiativ virke firkantet.”

Kvindeligt forbillede
Joy Mogensen siger i interviewet med Berlingske, at #MeToo-bevægelsen fra 2017 satte gang i en nødvendig revision af historieskrivningen, der er præget af mænd.

”Rigtigt mange af de mænd, der har gjort det godt i samtiden, har gjort det på bekostning af kvinder,” siger kulturministeren.

I stedet for kvoter vil hun starte et initiativ, hvor borgerne i Danmark skal snakke om inspirerende kvinder. Idéen kommer fra en nylig begivenhed i dansk film.

”Det er inspireret af May el-Toukhy, der instruerede Dronningen. Hun var den første til at modtage prisen for bedste instruktør til Robert-uddelingen,” fortæller Joy Mogensen.

”Hun holdt på et tidspunkt en tale om, at filminstruktørerne Susanne Bier og Lone Scherfig havde givet hende modet til at turde tro på, at hun kunne udfolde sit kunstneriske talent på denne måde. Jeg tror, det er vigtigt, at vi får en samtale om, hvordan vi kan lade os inspirere af de kvinder, der allerede har opnået succes.”

Det er dog ikke alle kvinder, som er begejstret for Dronningen. I det aktuelle nummer af Ekko skriver forfatter Louise Svanholm, at filmen gør kvindesagen en bjørnetjeneste ved at være en udspekuleret og utroværdig sammenblanding af milf-porno og #MeToo.

Ekko #84

Forfatter kritiserer Dronningen for at blande #MeToo og milf-porno i Ekkos nye nummer.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Hvis du tegner abonnement, kan du vælge mellem halv pris på tolv kvalitetsfilm eller én gratis biografbillet.

Abonnenter har også adgang til magasinet digitalt.

Relevante artikler

Nyhed
21. dec. 2019
”Jeg er tilbage som kulturminister”

”Jeg er tilbage som kulturminister”

Nyhed
07. okt. 2019
Kulturminister mister sit barn

Kulturminister mister sit barn

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro