Nyhed
14. juni 2023
Kulturbidraget er en realitet

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt kunne i dag langt om længe præsentere det første brede medieforlig i næsten et årti.

Foto | Marie Hald

Kulturbidraget er en realitet

”Vi forpligter streamingtjenester til at bidrage til dansk indholdsproduktion, og vi tilgodeser de tjenester, der rent faktisk investerer i dansk indhold,” siger kulturminister om ny medieaftale.

Af Nicki Bruun

Så er den her endelig, den voldsomt imødesete medieaftale, som filmbranchen og resten af medielandskabet har ventet i spænding på.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne havde indkaldt til såkaldt doorstep i dag klokken 13, hvor han ville fremlægge det nye medieforlig.

Allerede i løbet af formiddagen begyndte nogle af punkterne i forliget at drysse ud i medierne, men nu er det officielt landet. SVM-regeringen har opnået et bredt flertal til en aftale, der også tæller SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Det mest omdiskuterede punkt er det såkaldte kulturbidrag, der også kaldes en streamingafgift, fordi det afkræver streamingtjenester at betale en afgift for deres omsætning i Danmark.

Den tidligere, socialdemokratiske regering havde indført et kulturbidrag på seks procent i den medieaftale, der ikke nåede at træde i kraft inden det seneste valg.

Det er nu blevet til en hybridmodel, hvor tjenester som Netflix og Disney betaler to procent af omsætningen i Danmark. Hvis streamingtjenesten investerer fem procent eller mere på dansk indhold, kan man nøjes med de to procent. Hvis ikke bliver man pålagt en afgift på yderligere tre procentpoint.

”Jeg er stolt af, at det for første gang i knap et årti er lykkedes at indgå et bredt medieforlig. Partierne skal have stor ros for at tage ansvar og skabe tryghed for den danske mediebranche, der har lidt under, at de to seneste medieaftaler har været smalle og ikke er blevet implementeret,” udtaler Jakob Engel-Schmidt.

”Vi forpligter streamingtjenester til at bidrage til dansk indholdsproduktion, og vi tilgodeser de tjenester, der rent faktisk investerer i dansk indhold.”

Bred tilfredshed
Tidligere i år var Ekko tovholder på en rundbordssamtale mellem forskellige aktører i filmbranchen.

Her blev det diskuteret, om kulturbidraget var den rigtige måde at tilføre de penge, som dansk film har brug for, hvis der skal produceres i et ordentligt omfang.

Særligt direktør for Det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard, talte for nødvendigheden af at skaffe finansiering ved at beskatte streamingtjenesterne. Imens har Producentforeningen været imod et for højt kulturbidrag, der menes at kunne skræmme de internationale tjenester væk, men hos begge parter er der tilfredshed med aftalen.

I aftaleteksten står der, at provenuet fra kulturbidraget forventes anvendt med tyve procent til public service-formål som dokumentarer og serier, mens 80 procent går til filmstøtteformål. Den endelige fordeling besluttes, når beløbet er fastlagt.

Til Politiken siger Claus Ladegaard, at han er glad for, at bidraget tilgodeser finansieringsbehovet i dansk film, men er spændt på at se det endelige beløb, som det vil tilføre dansk film. Imens mener Producentforeningen, at politikerne har fundet en god balance i aftalen.

”Producentforeningen er superglad for, at der nu kommer et kulturbidrag i en form, så streamingtjenesterne på den ene side bidrager til finansieringen af nyt dansk indhold og samtidig får et incitament til fortsat at investere i nye programmer og serier,” skriver danske producenters interesseorganisation i en kommentar.

Oplæg til filmaftale
Kulturbidraget er naturligvis blot et af en lang række punkter, som aftalepartierne er blevet enige om i medieforliget, der løber frem til og med 2026.

For eksempel bliver Public Service-puljen på Filminstituttet udvidet til også at skulle støtte radio og podcast. For de skrevne medier kan nævnes, at den maksimale støtte, som landsdækkende medier kan modtage, vil blive sænket fra 17,5 millioner kroner årligt til 12,5 millioner kroner årligt.

Imens styrkes magasiner med publicistisk indhold i en ny pulje på 30 millioner årligt. Pengene kan gives til trykte og digitale magasiner med en redaktionel produktion af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der bidrager til den offentlige debat, samfundets oplysning, meningsdannelse eller kulturel berigelse.

Og så er det på filmområdet værd at hæfte sig ved denne formulering i aftaleteksten, der peger frem mod den kommende filmaftale, som Folketingets partier skal se på efter sommerferien.

”DR og TV 2’s engagement i produktionen af dansk spille- og dokumentarfilm skal øges. Det fastsættes i public service-kontrakten og public service-tilladelsen, at de nærmere vilkår skal forhandles hurtigst muligt efter indgåelse af medieaftalen som led i den kommende filmaftale.”

Relevante artikler

Nyhed
12. maj 2023
Kulturminister vil tale sit område op

Kulturminister vil tale sit område op

samtale
05. apr. 2023
Er kulturbidraget en god idé?

Debat I: Er kulturbidraget en god idé?

Nyhed
16. dec. 2022
Hvem er den nye kulturminister?

Hvem er den nye kulturminister?

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten