Nyhed
11. dec. 2019
Shortlist-vinder udtaget til amerikansk festival
Instruktør Kristian Håskjold sidder nede til højre sammen med holdet foran og bag kameraet på Kemohjerne, hvor 28-årige Oliver (Adam Ild Rohweder, i midten) bliver diagnosticeret med kræft. Foto | Pernille Ringsing

Shortlist-vinder udtaget til amerikansk festival

Kristian Håskjold – vinderen af Ekko Shortlist Awards 2018 – skal til Sundance med Kemohjerne, der bliver den første danske serie på festivalen nogensinde.

Af Nicki Bruun

Hos Ekko gav vi fire stjerner til Kemohjerne, da serien i oktober kørte på TV 2 i forbindelse med kampagnen Knæk Cancer.

Nu har de også i udlandet fået øjnene op for serien, der med stærke følelser og befriende humor tackler sygdommen kræft.

Kemohjerne er som den første danske serie nogensinde blevet udtaget til den førende amerikanske festival Sundance.

Et af landets største talenter, den 30-årige instruktør Kristian Håskjold, står bag serien. Han har instrueret de fem korte afsnit, som han også har skrevet sammen med Johan Wang, der er udviklingschef for producenten Splay One.

Kristian Håskjold vandt sidste år hovedprisen ved Ekko Shortlist Awards for sit sprælske kærlighedsdrama Forever Now. Instruktøren går nu på filmuddannelsen Super16, hvor han senest har lavet midtvejsfilmen Krokodilletårer.

”Jeg er helt utrolig stolt og glad over, at Kemohjerne får lov at blive præsenteret for publikum på Sundance, som er en af de vigtigste filmfestivaler i verden. Med serien har jeg – inden for fiktionens rammer – ønsket så autentisk som muligt at skildre, hvad de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser er af at gå igennem et kræftforløb,” udtaler Kristian Håskjold i en pressemeddelelse.

”Jeg ser udtagelsen af serien som en kæmpe anerkendelse af, at jeg i samarbejde med det dygtige hold er lykkedes med at få formidlet det svære indhold, så det vinder genklang hos andre mennesker.”

Dansk deltagelse
Kristian Håskjold har hele fem film på Ekko Shortlist, deriblandt førsteårsfilmen En værdig mand, som Troels Lyby var nomineret til bedste mandlige skuespiller for ved dette års Ekko Shortlist Awards.

Det er ikke instruktørens første tur på den amerikanske festivalscene. I 2017 vandt han prisen for bedste kortfilm på South by Southwest med Forever Now.

Med udtagelsen er der kommet lidt mere dansk deltagelse på Sundance-festivalen, der sparker filmåret 2020 i gang ved at løbe fra 23. januar til 2. februar.

På festivalen bliver det desuden til verdenspremiere på den danske dokumentar Into the Deep, der følger miljøet omkring Peter Madsen helt op til hans mord på den svenske journalist Kim Wall.

Også Viggo Mortensens debut som instruktør, Falling, bliver vist på den amerikanske festival.

Relevante artikler

Nyhed
05. dec. 2019
Danske film på stor amerikansk festival

Danske film på stor amerikansk festival

Serieanmeldelse
22. okt. 2019
Kemohjerne

Kemohjerne

Nyhed
25. nov. 2018
Juryen hylder dansk stortalent

Juryen hylder dansk stortalent

Relateret film

En værdig mand

En værdig mand

Forever Now

Forever Now

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro