”Krimigenren giver en ekstrem frihed”

Christoffer Boe bragede ind på den danske filmscene med debuten Reconstruction. Filmen om en rundtosset forelskelse vandt to priser på Cannes-festivalen i 2003, men blev ikke nogen publikumssucces.

Det gjorde heller ikke så mange andre af instruktørens tidlige projekter, som også er eksperimenterende og excentriske værker.

Men med Spies & Glistrup fik Boe et regulært, folkeligt gennembrud. Over 300.000 mennesker så den i biografen, og Boes seneste film, Journal 64 fra 2018, solgte tæt på 750.000 billetter.

Samme år lavede han tv-serien Kriger på TV 2, og nu har han lavet endnu en fortælling fra den dystre side, nemlig Forhøret, der kan ses på streamingtjenesten Viaplay.

Ulrich Thomsen spiller politimanden Bjørn, der opdager, at et uidentificeret lig er hans datter. Han sætter sig for at finde ud af, hvordan pigen mistede livet, da han ikke tror på den officielle forklaring om, at hun har begået selvmord ved at stikke sig selv i hjertet med en kniv.

”Idéen var at lave en stramt komponeret tv-serie, som fokuserer på skuespilpræstationerne – en serie, der handler om mødet mellem to stærke personer. Og det tog tid præcist at formulere og sikre sig, at det ikke blev et kunstprojekt, men rent faktisk noget, folk gider se og engagere sig i,” fortæller den hurtigt snakkende instruktør.

Mislykket mission
I et tidligere interview med Ekko udtalte Christoffer Boe, at arthouse-genren i Danmark er fuldstændigt død, og at det er i mainstream, de interessante historier bliver fortalt.

Sådan er det ifølge Boe stadigvæk.

”Jeg så Joker i går, og den ser vildere ud, har flere sjove drejninger og er mere vanvittig end 90 procent af, hvad man ser af håbefulde kunstfilm fra filmskolerne. Det gælder selvfølgelig ikke alle blockbuster-film, men spillepladen for den velfortalte historie er meget mere interessant end i det, man vil kalde traditionel arthouse,” forklarer han.

”Det er frustrerende at se kolleger sidde fast i gamle fortælleformer og bruge to-tre år af deres liv på en film, som bliver set af 5.000 mennesker. Det er en mislykket mission, og det kan jeg tillade mig at sige efter at have påtaget mig flere af den slags missioner.”

Forhøret er et portræt af en mand, der er ved at miste forstanden i jagten på en potentiel morder. Og Christoffer Boe mener, at den er lige så personlig som hans tidlige værker.

”I Forhøret er der en legemliggørelse af personlige dynamikker om, hvad det vil sige at være far, indgå i en familie og have ansvar for en datter. Reconstruction er en ung mands fundering over sin første forelskelse og dens mulige konsekvenser, og her femten år senere siger jeg: ’Okay, der kom børn ud af det. Hvordan gør jeg det så lige som far?’”

Kunsten at undgå ensformighed
Krimigenren giver instruktøren gode muligheder for at lege med de temaer, han finder interessante.

”Nogen er slået ihjel – hvad er der sket? Det er genrens drivkraft, men inden for den skabelon har du en ekstrem frihed til at gøre og undersøge alt muligt,” siger han.

”Jeg håber, at man i Forhøret kan se mødet mellem min fortid og min nutid. Serien har en sensibilitet og visualitet, som rækker tilbage til mine tidligere film, men forhåbentlig nu med en genremæssig krog i publikum.”

I hvert af de otte afsnit befinder Bjørn sig et nyt sted i København, hvor han afhører en person i omkring tyve minutter. En usædvanlig længde, idet krimiserier typisk ligger på 40-60 minutter per afsnit, mens komedier gerne er 20-30 minutter.

”En række serier i USA – for eksempel Soderbergs The Girlfriend Experience – har de her nye formater, hvor du siger: ’Gud, det når aldrig at blive for langt, det er skarpt og lige på kornet,” fortæller Christoffer Boe entusiastisk.

Udfordringen var at undgå ensformighed i udfoldelsen af hvert afsnit. Løsningen fandt Boe sammen med medmanuskriptforfatter Jakob Weis.

”Det er afgørende, at man virkelig føler, man er på en rejse og ikke ved, hvor man bliver taget hen. Der er alle mulige idéer og teorier om, hvordan ruten rundt i København grafisk tager sig ud, hvis man lægger den på et kort. Men nu skal jeg passe på ikke at tale over mig,” siger instruktøren med et djævelsk smil.

Utålmodig sjæl
Rollelisten er spækket med stjerner – foruden Ulrich Thomsen medvirker folk som Nikolaj Lie Kaas, David Dencik og Lars Mikkelsen. Sidstnævnte arbejdede han sammen med for første gang.

Det var vigtigt, at optagelserne gled nemt og effektivt. Også her har Christoffer Boe lært noget af projektet.

”Jeg har det stadig med at tage for givet, at folk ved, hvad jeg vil. Jeg har virkelig brug for at møde skuespillerne i øjenhøjde og så finde ud af, om mine tanker rent faktisk giver mening.”

”På en film, hvor vi kun skal optage tre manuskriptsider hver dag, er der tid til at snakke, men når du har tolv siders massiv dialog hver dag, er det et kæmpe tog, som skal nå i mål. Tålmodighed har jeg åbenbart altid haft svært ved, så det med at sætte sig ned og forklare, har jeg lært. Eller rettere: Det har jeg forstået er vigtigt, men jeg ved ikke, om jeg har lært det.”