Nyhed
02. feb. 2017
Kortfilm rundt i hele landet
Aske Bang kunne løfte Publikum Prisen ved det seneste Ekko Shortlist Awards, hvor han og holdet bag Den fremmede deltog. Snart skal Bang til endnu en prisuddeling, denne gang i Hollywood. Foto | Anders Rye Skjoldjensen

Shortlist: Kortfilm rundt i hele landet

Se små perler på stort lærred og få besøg af filmskaberne fra Ekko Shortlist, der tæller Oscar-nominerede Aske Bang.

Af Nicki Bruun

Sidst på måneden krydser Danmark fingre for, at Under sandet overrasker og vinder prisen for bedste ikke-engelsksprogede film ved Oscar-showet.

Men hos Ekko holder vi også særligt øje med kortfilmkategorien, hvor Aske Bangs rejse til Hollywood kan resultere i en gylden statuette for Silent Nights.

Bang er en af de mange talentfulde filmskabere, som har lagt film på Ekko Shortlist i årenes løb. Faktisk har han fået tilnavnet ”Kongen af Ekko Shortlist”.

Hans drama Ladyboy, om den transseksuelle Kristian, vandt for bedste fiktion ved Ekko Shortlist Awards 2014. Og sidste år løb han med Publikum Prisen for dramakomedien Den fremmede, der lige nu indtager andenpladsen på All Time Shortlist, hvor samtlige film er i en konstant rangeringskamp.

Den fremmede, Ladyboy og mange andre fantastiske kortfilm kan ses hver dag på Ekkos hjemmeside.

Men der er også mulighed for, at institutioner og andre interesserede i hele landet kan vise filmene på storskærm eller i biografer i høj kvalitet.

De store prisslugere
Der er i skrivende stund 572 kortfilm af højst 45 minutter på Ekko Shortlist, og der kommer hver uge i gennemsnit tre nye til.

Filmene tæller Thomas Daneskovs Ud, spring over, ind med Søren Spanning i hovedrollen og Tobias Gundorff Boesens Flyvere i natten med Søren Malling.

De to film fortæller veloplagte historier om forholdet mellem fædre og sønner, men hvor Ud, spring over, ind er en løssluppen komedie fra naturen, er Flyvere i natten et mørkt drama med eventyrlige elementer.

Begge film blev de store prisslugere ved Ekko Shortlist Awards i henholdsvis 2014 og 2015, mens hovedprisen sidste år gik til Et lift med Henrik Prip og Julie Christiansen.

Så vil din forening sætte fokus på fremtidens filmskabere, står Ekko klar til at hjælpe.

Vi påtager os arbejdet med at hente rettighederne til at vise filmene for en større forsamling. Vi kontakter også gerne filmskaberne med henblik på at få dem ud til arrangementer og holde oplæg om deres film.

Skriv til os på ekko@ekkofilm.dk, hvis du ønsker at vise tidens bedste danske kortfilm for et publikum af interesserede cineaster eller nysgerrige skolebørn.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro