Nyhed
05. feb. 2025
Lønkonflikt i filmbranchen er afblæst

På storfilm som Bastarden er settet fyldt med tonemestre, fotografer og andre filmarbejdere. 

Foto | Henrik Ohsten

Lønkonflikt i filmbranchen er afblæst

Film- og tv-arbejdernes forening kommer ikke til at varsle konflikt. Efter flere måneders hårde forhandlinger er Producentforeningen og FAF nået til enighed.

Af Claus Christensen

Forhandlingerne mellem fagforeningen af film- og tv-arbejdere, FAF, og Producentforeningen var kørt fast efter flere måneders forhandlinger.

Det fik FAF til at forvarsle konflikt i en henvendelse til sine medlemmer, kunne Ekko afsløre i mandags. Men Producentforeningen var hurtig til at reagere og sagde til Ekko, at man ikke ønsker en konflikt. Foreningens medlemmer er dog presset af den aktuelle økonomiske krise i branchen, forlød det.

I går skrev FAF til sine medlemmer, at konflikten er afblæst.

”FAF og Producentforeningen kom sent i går aftes den 3. februar 2025 til enighed om en forlængelse af Fiktionsoverenskomsten. Det sker efter et hårdt og intensivt forhandlingsforløb i Forligsinstitutionen, hvor især lønnen har været et stridspunkt,” lyder det fra FAF’s ledelse, der tilføjer:

”FAF kommer derfor ikke til at afsende det endelige konfliktvarsel til Producentforeningen.”

Parterne befinder sig stadig i Forligsinstitutionen, og forløbet er ikke afsluttet. Der er indkaldt til møde på fredag.

Til Mediawatch bekræfter Producentforeningens direktør, Anna Porse Nielsen, at der er indgået en ny aftale.

”Producentforeningen og FAF har i går (mandag, red.) indgået aftale om en ny fiktionsoverenskomst. Indtil den endelige aftale er på plads har begge parter tavshedspligt, og vi har derfor ingen yderligere kommentarer,” skriver hun.

Ekko har forgæves forsøgt at få en kommentar fra FAF’s sekretariatsleder Rene Høyer Jørgensen.

Før aftalen kan godkendes, skal den sendes til afstemning hos begge foreningers medlemmer.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro