Nyhed
01. juni 2015
Komedie beskyldes for at ”hvidvaske” Hawaii
I Aloha skal Emma Stone (tv.), der her ses sammen med Bradley Cooper og Rachel McAdams, forestille at have asiat-amerikanske aner i rollen som Allison Ng. Filmen bliver kritiseret for en meget hvid version af Hawaiis befolkning. Foto | Neal Preston

Komedie beskyldes for at ”hvidvaske” Hawaii

Aloha med Bradley Cooper kritiseres for at tegne et forvrænget billede af befolkningen på Hawaii. Filmselskabet Sony afviser beskyldningerne.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

Umiddelbart lyder Sonys nye romantiske komedie Aloha helt tilforladelig. Stjerner som Bradley Cooper, Emma Stone, Bill Murray og Alec Baldwin pryder rollelisten, og som titlen indikerer, foregår filmen på solbeskinnede Hawaii.

Men de seneste par dage er Aloha og filmselskabet Sony røget ind i en bølge af kritik for filmens fremstilling af den hawaiianske befolkning.

Ifølge The Hollywood Reporter har foreningen The Media Action Network for Asian Americans (MANAA), der beskæftiger sig med den asiatiske repræsentation i amerikanske film og medier, beskyldt Aloha for at ”hvidvaske” den hawaiianske befolkning.

”Kaukasisk hvide udgør kun 30 procent af befolkningen på Hawaii, men ser man denne film, tror man de udgør 99 procent,” skriver MANAA i en pressemeddelelse.

”Denne tendens følger en lang række film – The Descendants, 50 First Dates, Blue Crush, Pearl Harbour – der bruger Hawaii som et eksotisk bagtæppe, men ekskluderer den egentlige befolkning, som bor dér. Det er en fornærmelse mod den forskelligartede kultur og sammensætning på Hawaii.”

Brugt år på research
I Aloha spiller Bradley Cooper en jægerpilot, der sendes tilbage til en militærbase på Hawaii, hvor han må gøre op med sin fortid og ekskone.

Sony, der har medproduceret filmen, afviser anklagerne. I et officielt svar skriver selskabet:

”Mens nogle har været hurtige til at dømme en film, de ikke har set, og et manuskript, de ikke har læst, fremstiller Aloha den hawaiianske ånd og kultur med respekt.”

”Instruktøren Cameron Crowe har brugt år på at researche projektet og tilbragt mange måneder på Hawaii, hvor han har dyrket sit forhold til førende lokale stemmer. ”

Instruktøren Cameron Crowe har før stået bag film som Jerry Maguire, Vanilla Sky og senest We Bought A Zoo med Matt Damon i hovedrollen. Aloha er Crowes første film i fire år.

Aloha får dansk premiere 3. september.

Trailer: Aloha

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro