Nyhed
18. dec. 2025
Kino.dk solgt til norsk selskab

Sitet, hvor mange danskere orienterer sig om biograffilm og køber billet, bliver snart overtaget af den lidt større og mere succesfulde norske pendant, Filmweb. 

Foto | Nordisk Film

Kino.dk solgt til norsk selskab

Det udfordrede danske biografsite bliver overtaget af den norske pendant Filmweb ved årsskiftet, men vil fortsætte med sin profil.

Af Frederik Hoff

I marts 2024 kunne Ekko fortælle, at hjemmesiden kino.dk – hvor mange danskere køber deres biografbilletter og orienterer sig om biograffilm – er i krise.

Flere filmdistributører kritiserede sitet for at kræve penge for at præsentere deres film. Det fik biografernes sider til at ”ligne tandsættet i en ishockeyspillers mund,” som Camera Films direktør Kim Foss så muntert formulerede det.

Ifølge den daværende administrerende direktør, Jesper Grünfeld, skyldtes ændringerne problemer med fald i annonceindtægter. I november sidste år blev det meldt ud, at forretningsmodellen skulle justeres, ligesom Jesper Grünfeld blev erstattet med den midlertidige direktør Martin Magid.

I juni overtog Casper Bonavent, direktør i Nordisk Film Biografer, midlertidigt ledelsen, og nu fortæller Nordisk Film – der sammen med Vue hidtil har ejet Kino.dk – i en pressemeddelelse, at Kino.dk både får endnu en ny direktør og en ny ejer.

Teknologivirksomheden Filmweb – en succesfuld, norsk pendant til Kino.dk – ved årsskiftet overtager ejerskabet over det danske site, som dog forbliver et selvstændigt selskab.

Den nye administrerende direktør bliver den hidtidige chefredaktør for Kino.dk, Daniel Bentien, som tiltræder den 5. januar.

”Kino.dk har gennem mange år været en stærk stemme for filmformidling i Danmark, og det glæder os, at dette arbejde nu kan fortsætte hos Filmweb,” udtaler bestyrelsesformand for Kino.dk, Nicolai Demring, i pressemeddelelsen og fortsætter:

”Med Filmweb som ny ejer ser vi et stærkt match, og vi ser frem til, at Kino.dk-platformen styrkes og udvikles i Filmwebs regi.”

Vue ville ud
Ifølge MediaWatch er salget af Kino.dk et forsøg på at rette op på sitets økonomi.

Selskabet har ikke haft overskud siden 2019, og det samlede underskud for de sidste fem år er 5,2 millioner kroner.

Annoncemarkedet er presset, og Kino.dk mangler de teknologiske kompetencer, som den større virksomhed Filmweb har, forklarer Nicolai Demring, til MediaWatch.

En anden grund til salget er, at Vue, som hidtil har ejet 26 procent af Kino.dk, ønsker at komme af med ejerposten.

Dog forsvinder Kino.dk ikke langt væk. Filmweb er delvist eget af Egmont, som også ejer den hidtidige hovedejer Nordisk Film. På den måde er der tale om et internt salg, skriver MediaWatch.

Relevante artikler

Nyhed
24. mar. 2024
Kino.dk er i krise

Kino.dk er i krise

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro