Nyhed
18. dec. 2025
King-serien vises på TV 2 trods nylig voldsdom

Gabriel Mosleh spiller hovedrollen som Yasin, der bliver trukket ind i et kriminelt miljø i TV 2-serien King. 

Foto | TV 2

King-serien vises på TV 2 trods nylig voldsdom

TV 2 har besluttet at vise den udskudte serie King, da den medvirkende rapper Jamaika har afsonet sin voldsdom.

Af Claus Christensen

I søndags skulle der have været premiere på skuespilleren Ali Sivandis debut som instruktør, serien King.

Men en afsløring i pressen af, at den medvirkende rapper Jamaika for nylig har fået en voldsdom, fik TV 2 til at udskyde premieren for at undersøge de nærmere omstændigheder.

Nu har TV 2 besluttet sig for alligevel at vise serien, som Ekkos anmelder har givet fire stjerner.

”Vi kan godt have en serie på TV 2 Play, hvor en medvirkende eller skuespiller har en kriminel fortid, men det vil altid være en vurdering af den konkrete sag. Jamaika har langt fra en bærende rolle i serien, og da vi nu har fået bekræftet, at han har afsonet sin seneste dom, vil vi vise King på TV 2 den 2. januar,” siger Anders Leifer, der er Head of Acquisitions på TV 2, til Ekstra Bladet.

I maj blev Jamaika, hvis borgerlige navn er Sharmarke Omar Ali, idømt 60 dages fængsel for at trænge ind i en ung kvindes bil og true hende til at køre væk i høj fart.

Den dansk-somaliske rapper blev året forinden idømt tre måneders fængsel for blandt andet trusler på livet, hashbesiddelse og narkokørsel.

En anden medvirkende, Benny Jamz, har også afsonet en fængselsstraf, fordi han tilbage i 2021 slog en dørmand i hovedet med en flaske.

King handler om et kriminelt miljø, som hovedpersonen Yasin (Gabriel Mosleh) trækkes ind i. Serien viser, hvordan grænsen mellem rigtigt og forkert udviskes.

Produceren John Dahlerup fra Brightside Pictures har understreget, at målet ikke er at glorificerer kriminalitet, men tværtimod vises dens konsekvenser for unge.

Relevante artikler

Serieanmeldelse
16. dec. 2025
King

King

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere