Nyhed
08. juni 2017
Kina lukker konti på sociale medier
Kinas præsident Xi Jinping er af foreningen Journalister Uden Grænser blevet kaldt for ”fjende af frihed og information”. Foto | VOA News

Kina lukker konti på sociale medier

Kinesiske myndigheder har beordret en storstilet nedlukning af 60 populære konti på sociale medier, som bringer nyheder om kendte.

Af Marie Hvam

I kølvandet på den kinesiske præsident Xi Jinpings forsøg på at kontrollere kinesiske borgere færdsel på nettet, har kinesiske autoriteter beordret nedlukning af 60 populære konti på sociale medier.

Det skriver branchemediet The Hollywood Reporter.

Man har rettet fokus på konti, som har bragt historier om kendis- og forretningsnyheder. Særligt konti med historier om kendtes sexskandaler eller om kendtes glamourøse og overdrevne personlige forbrug, var i fokus.

Nyheder om kendte er meget populære i Kina, og mange af kontiene havde millioner af følgere.

Nedlukningen er den seneste konsekvens af en række reguleringer, som Cyberspace Administration of China har udsendt i løbet af maj 2017. Her opstilles retningslinjer for, hvilke nyheder der må produceres og vises på online-platforme.

Et af kravene fra Cyberspace Administation of China er, at online-kommunikationskanaler skal søge om en såkaldt licens, inden de udgiver nogen former for nyheder. Vælger de at udgive uden tilladelse, kan de blive tvunget til at lukke deres platform ned.

Skærpet kontrol
Et andet krav er, at nyhedsplatforme skal have tilknyttet et parti-godkendt, redaktionelt team, som sørger for, at nyhedsproduktioner lever op til de opstillede retningslinjer.

Reguleringerne er en del af en ny cyber-sikkerhedslov, som trådte i kraft 1. juni 2017.

Censur og kontrol af medierne er ikke nyt i Kina, hvor kommunistpartiet gennem de sidste mange år har forsøgt at skærpe kontrollen med, hvad der udbydes på nettet.

Lukningen af de 60 online-konti har medført kritik. Særligt fra fans, som mener, at myndighederne mangler forståelse for unge mennesker og heller ikke har blik for sociale mediers evne til at holde de kendte i skak.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro