Nyhed
14. sep. 2004
Ketchup-effekten på BUSTER

Ketchup-effekten på BUSTER

Teresa Fabik gæster BUSTER-festivalen, der åbnede mandag. Vi har talt med instruktøren bag ungdomsfilmen Ketchup-effekten.
Af Annemarie Hørsman
På årets BUSTER-festival dystes der ikke blot om titlen som Bedste Børnefilm. Som noget nyt har arrangørerne tilføjet et konkurrenceprogram for ungdomsfilm - i anerkendelse af, at genren har fået en markant opblomstring i de senere år.

En af de film, der har chancen for at løbe af sted med den nye pris, er den svenske Ketchup-effekten, instruktøren Teresa Fabiks spillefilmdebut. "Jeg gik ikke bevidst efter at lave en ungdomsfilm," siger hun til EKKO. "Oprindeligt var jeg bare optaget af at fortælle en realistisk historie om centrale emner som kærlighed, venskab og loyalitet. Og det er netop i teenageårene, at disse sættes på prøve."

Filmen skildrer 13-årige Sofie og hendes to veninder, der alle tre glæder sig til at starte i 7. klasse i en ny skole, og forventningerne er tårnhøje. Efter en mislykket fest bliver venskabet imidlertid grundigt testet, da Sofie bliver offer for ondsindet sladder og udråbes til "luder" på hele skolen - indtil hun tager kampen op mod sine plageånder.

"For mange er det et tabu, at 12-13-årige er optaget af sex," siger Teresa Fabik. "Det er svært for de voksne at kapere, men jeg mener det er vigtigt at vise, at de helt unge piger, der knap er trådt ud af barndommen, også tænker på sex og taler om det. Det er en del af deres søgen efter identitet, og i filmen forsøger jeg at beskrive, hvor svært det faktisk kan være."

BUSTER løber til og med søndag den 19. september i København. Ketcup-effekten vises på festivalen, og Teresa Fabik gæster seminaret Ungdom/Filmkunst 17. september kl. 9.30-11.30 i Cinemateket.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro