Nekrolog
06. feb. 2015
Kathrine Windfeld er død
Kathrine Windfeld var en del af generationen af dygtige, kvindelige filminstruktører. Hun er nu gået bort i en alder af blot 48 år. Foto | Jan Buus

Kathrine Windfeld er død

Den danske instruktør døde i morges efter kort tids sygdom. Hun markerede sig som en effektiv thriller-instruktør og havde markante holdninger i kønsdebatten.

Af Claus Christensen og Nicki Bruun

Dansk film har mistet en af sine bedste og sejeste kvindelige instruktører. Kathrine Windfeld døde i morges klokken 8.30 efter kort tids sygdom. Umiddelbart før jul sidste år fik hun konstateret en hjernesvulst.

Kathrine Windfeld blev født i 1966 i København. Faren, Flemming Behrendt, var redaktør af filmtidsskriftet Kirke og film, der siden blev til Levende Billeder. Han var også spillefilmkonsulent ved Filminstituttet i midten af 70’erne.

Hun kom ikke ind på Den Danske Filmskole, men det slog hende ikke ud. I stedet tog hun til Polen og uddannede sig i 1995 som filminstruktør ved The National Polish Film School i Lodz, Polen. Efterfølgende tog hun en Masters of Art i filmproduktion på Leeds University.

Hun instruerede en række kortfilm og tv-dokumentarer i start-00’erne, og samtidig var hun instruktørassistent på tv-serierne Edderkoppen og Rejseholdet. I 2005 assisterede hun Ole Christian Madsen i Nordkraft, og året efter fik hun sit gennembrud med den svenske tv-serie Kronprinsessen. Serien er baseret på Hanne-Vibeke Holsts bog og blev nomineret til en Emmy.

Hun havde stadig svært ved at komme ind i varmen i Danmark, så hun arbejdede videre i Sverige. Her lavede hun mini-serierne Kongemordet (2008) og Dronningeofret (2010-11) – også baseret på Hanne-Vibeke Holsts bøger – ligesom hun instruerede afsnit af Wallander (2010).

Derefter tog Danmark hende endelig for alvor til sig, og hun instruerede afsnit af DR-serierne Forbrydelsen III og Broen II. Hendes spillefilmdebut blev med den danske thriller Flugten (2009), om en dansk journalist, der tages som gidsel i Afghanistan.

I Sverige lavede hun sin bedste spillefilm, Hamilton: I nationens interesse (2012), med Mikael Persbrandt som den svenske specialagent. Her viste Windfeld, at hun var den kvindelige danske instruktør, der havde bedst greb om thriller-genren.

Senest har hun arbejdet på den kommende DR-dramaserie The Team, om international kriminalitet, hvor hun har fungeret som konceptuerende instruktør og instrueret fire afsnit.

Hun var kendt som en kvinde med ben i næsen, en ægte ildsjæl, der altid havde en holdning klar til filmbranchen og fordelingen af støttemidler. Hun var tilhænger af en kvoteordning, der tilgodeså kvinderne i den danske filmbranche, og optrådte i Ekko #61 med ordene:

”Nu har mændene i hundrede år fået job, fordi de var mænd. Så jeg har intet problem med at blive kvoteret ind. Det er mere end ret og rimeligt.”

I 2013 stod hun i spidsen for Odense Internationale Film Festival, hvilket hun benyttede til at sætte kvindelige instruktører på dagsordenen.

Kathrine Windfeld efterlader sig en søn på fjorten år. Bisættelsen finder sted fredag 13. februar kl. 14 i Sankt Johannes Kirke på Nørrebro.

Spillefilm:

Hamilton: I nationens interesse, 2012

Flugten, 2009

Tv-serier:

Broen II, 2013

Rita, 2013

Forbrydelsen III, 2012

Dronningeofret, 2010-11

Wallander, 2010

Kongemordet, 2008

Sommer, 2008

Kronprinsessen, 2006

Relevante artikler

Nyhed
16. jan. 2014
Dansk film domineres af mænd

Dansk film domineres af mænd

Interview
11. juni 2013
Windfeld i spidsen for mandsdomineret festival

Windfeld i spidsen for mandsdomineret festival

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten