Nyhed
11. jan. 2011
Filminstruktør medstifter af nyt parti

Filminstruktør medstifter af nyt parti

Af Helene Withington

Den politiske debat i Danmark skal op på et værdigt niveau,siger Kathrine Windfeld, der ser partiarbejdet som en naturlig forlængelse af filmarbejdet.

Mandag Morgen har i samarbejde med fjorten ordførere stiftet partiet Fremtidens Danmark. Men det er ikke et traditionelt parti.

”Vi går ikke til valg og stiller ikke op til Folketinget. Partiet skal være med til at skubbe debatten i gang. Det er det, jeg går ind i,” siger filminstruktør Kathrine Windfeld, som er ordfører for nye værdier.

Kathrine Windfeld er instruktøren bag spillefilmen Flugten og tv-serier som Kongemordet og Kronprinsessen. Hun er uddannet fra den polske filmskole i 1995 og tog efterfølgende en master i filmproduktion fra universitetet i Leeds.

Intet partiprogram
Men hvad laver en filminstruktør i politik, og så i et parti, som ikke engang aspirerer til ministerposter?

”Jeg forholder mig til det samfund, jeg lever i, og det er også derfor, at jeg laver de film, som jeg laver. De er jo uhørt politiske. Så for mig er det en naturlig forlængelse af mit filmarbejde.”

Fremtidens Danmark har ikke fastlagt et manifest eller partiprogram.

”Vi vil kæmpe for at få den politiske debat i Danmark til at køre på et niveau, som er danskerne værdige. Vi har en grundlov, der siger, at man må udskrive valg, når det passer godt i meningsmålingerne. Så man kan på 21 dage udskrive valg, og det er jo ikke særlig demokratisk,” fortæller Kathrine Windfeld.

”Der skal være plads til debat, det er jo det, demokratiet bygger på. Og der handler det for os om at få den debat op at køre hurtigst muligt, og det er derfor, vi har taget det her initiativ nu.”

Mere end filmpolitik

Ud over Kathrine Windfeld er der blandt ordførerne kokken Claus Meyer, rektor for Copenhagen Business School Johan Roos og litterær direktør på forlaget Gyldendal Johannes Riis.

En broget flok på fjorten ordførere skal komme med forslag til, hvordan det næste tiår kan tage et stort vækstspring og involvere befolkningen i en bred dialog. Men hvordan det helt præcist kommer til at foregå, vil fremtiden vise.

”Vi er meget forskellige, men det er jo en styrke, fordi det betyder, at vi kan ramme ret bredt, og det er også derfor, at vi ikke er et reelt parti,” siger Kathrine Windfeld.

Også plads til film
Selv om filmen står hendes hjerte nært, går hun ind i politik med et bredere sigte.

”Filmen er en fantastisk kunstform. Men hvis man driver politik, er det klart, at man ikke kan drive filmpolitik, som om det er al kulturpolitik. Dér har man et ansvar for hele kulturen.”

Partiet har i første omgang givet sig selv et års levetid til at opnå sine mål. Kathrine Windfeld mener ikke, at det politiske arbejde vil gå ud over hendes professionelle virke som filminstruktør.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro