Artikler I kategorien: Tema

Mange af de toneangivende danske dokumentarfilm tager enten det helt store vue eller går meget tæt på individer. Det har givet os en række markante og stilrene klassikere.

Carl Th. Dreyer står stadig som den store ener i den danske filmhistorie. Men selv om hans navn er kendt, bliver hans film ikke vist så ofte, og det er en skam, for de har meget at byde på.

Lars von Trier regnes for en af de helt afgørende kunstnere i tiden. Også internationalt. Han er i gang med et yderst konsekvent kunstnerisk projekt, som har formået at få et stort mainstream-publikum i tale.

Engang var pornoens frigivelse en idealistisk frihedskamp, som den kulturelle elite engagerede sig i. Siden blev pornofilmen en kommerciel kæmpeindustri uden opbakning fra kulturlivet. Følg historien om seksualitetens tvetydige rolle i filmen.   

Alle har en mening om porno, men hvad mener en pornomodel selv om sit arbejde? Og hvad får en ung kvinde til at gå ind i en branche med et så dårligt ry? EKKO har besøgt 21-årige Maya fra Randers.

Atter engang er den opvoksende ungdom genstand for velment bekymring. Man taler om pornogenerationen eller Generation P. Er de unges opvækst belejret af skadelig pornografi? Er deres udvikling truet? Ifølge læge og seksualforsker Christian Graugaard er der ingen grund til panik.

Pornoen bliver listet ind i vores hverdagsliv ad bagdøren, mener forsker Anette Dina Sørensen og opfordrer til, at vi her i jubilæumsåret tager vores forståelse af frisind op til overvejelse.

Amatørpornografien florerer på nettet. Kunsthistoriker Rune Gade funderer over, hvad det vil sige at iscenesætte sig selv som sexet.

Det er godt tv, når folk flipper ud, lyver, stjæler, stikker sig i armen, bryder sammen og er bevidstløse. Men hvad gavner det? Antropolog Max Pedersen diskuterer vores trang til socialpornografi og politiets rolle som mediealfonser.

Hvis man skal dømme ud fra de ikke helt få film, der handler om journalister og deres virksomhed, er det en profession, hvis medlemmer deler sig i to kategorier: Enten er de idealistiske korsfarere i sandhedens tjeneste, eller også er de sensationslyste gribbe uden moralske skrupler.

Han tog tv-mediet og journalistikken under kærlig behandling i DR2-programmet De uaktuelle nyheder. Men hvad var egentlig hans budskab? Vi bringer et uaktuelt interview med Mikael Bertelsen.

Vi har efterhånden lært at være kritiske over for reportagefotografiet. Og vi ved godt, at mediebilledet er styret og iscenesat. Fotohistorikeren Mette Sandbye anskuer diskussionen om de spektakulære pressefotos fra en anden vinkel: De kan fungere som nødvendig bearbejdning af traumer.

Et flot billede og en slagkraftig tekst er ikke længere nok. Vor tids ungdomsreklamer skal være kulturelle begivenheder, skriver forsker John Thorup og bruger den berygtede reklame for REMREM-ure som eksempel.

En lilla plysdukke har på fire år opnået det nærmest umulige: at gøre statsbanerne populære. Kampagnens kreative folk, der netop er blevet hædret med Reklamebarometer Prisen 2004, løfter sløret for hemmeligheden bag de folkekære reklamer.

Det er vanskeligt at forstå de sidste 25 års Carlsberg-reklamer, hvis man udelukkende går på jagt efter frække symboler. Tidsånd, markedspositioner og løftede pegefingre sætter deres aftryk på reklamen, skriver forfatteren Asger Liebst, der sammenligner ølreklamer i tre årtier.

EKKO har bedt tekstforfatteren Claus Skytte fra Reklamebureauet Propaganda McCann om at vise, hvordan han udvikler en kreativ ide. Han bad til gengæld om at få en mere konkret problemstilling, og da vi ønskede en reklamekampagne for EKKO, nægtede han – medmindre der kom penge på bordet. Vi foreslog ham derfor at lave en fiktiv kampagne for B&O.