Artikler I kategorien: Tema

Med Nils Malmros' seneste film — og bog — om faren, der var hovedperson i en af nutidens største lægeskandaler, fjernede instruktøren sig fra sit ellers frit fabulerende forhold til det at kende sandheden.

En personlig hilsen fra Lars von Trier

Skuespilleren Farshad Kholghi havde været i Danmark et år og forstod kun ordet "mojn", da han så Kundskabens træ - og følte sig straks hjemme.

Der risler en understrøm af drilagtig humor og kærlig ironi gennem Malmros' film.

Der findes talrige eksempler på, at forbuddet mod at afbilde profeten Muhammed er blevet tilsidesat.

Det er ikke den onde redaktørs brutale censur, der er det store problem i dansk presse. Tryghed og høflighed og frygt for at kede befolkningen er en langt større trussel.

Vi oplever meningernes kamp og sammenstød, men også kampen om retten til at have meninger — både de rigtige og de forkerte. Jens Jørgen Thorsen-sagen, Rushdie-sagen, van Gogh-sagen og nu sagen om Muhammed-tegningerne — drejer det sig om at turde eller bare om at tirre?

Filmmanden Jørgen Leth fik ørerne i mediemaskinen, da han i efteråret udgav selvbiografien Det uperfekte menneske. Her diskuterer Jørgen Leth ytringsfrihed med sin ven og kollega Mogens Rukov i en e-mail-korrespondance.

Folk drager den ulogiske konklusion, at Da Vinci Mysteriet er løgn, mens bibelhistorierne er autentiske vidnesbyrd. Men alle fortællinger om Jesus er myter, skriver religionshistoriker Olav Hammer i anledning af filmatiseringen af Dan Browns roman.
 

Der er en del eksempler på tros- og lidelsesbilleder i filmhistorien. Men når filmen ikke i større udstrækning har haft brug for religionen, er det muligvis, fordi mediet selv tilfredsstiller lignende behov.

De totalitære regimer blev nedkæmpet, men nu er totalitarismen vendt tilbage og hærger verden iklædt den religiøse klædedragt. Torben Grodal skriver om konflikten mellem modernisering og religion.

Jobs Bog fra Det Gamle Testamente spiller en central rolle i Anders Thomas Jensens komediesucces Adams æbler. Men hvilken? Filosof Peter Tudvad giver sit bud på en analyse.

Seriene, der rystede nationen sammen

Hvis der er moderne kulturprodukter, der har formået at samle befolkningen i en oplevelse af national identitet, så er det Matador og Krøniken. Sociologen Henrik Dahl ser på serierne som Danmarkshistorie

Krimien har traditioner i dansk tv-fiktion fra Panduros første serier frem til Rejseholdet og Ørnen. Bo Tao Michaëlis og Henrik Palle tager genren op til et kritisk eftersyn.

Ole Bornedals Charlot og Charlotte var banebrydende dansk tv-fiktion i 1996, en fabulerende fortælling, hvor livlig samtidssatire og ironisk mediebevidsthed mødes. Gunhild Agger analyserer.