Nyhed
15. okt. 2020
Kæmpe stjerner samles i katastrofefilm
Leonardo DiCaprio og Cate Blanchett spiller over for hinanden i Martin Scorseses The Aviator, der vandt adskillige Oscar-priser. Nu forenes de i en ny film med flere store skuespillere på rollelisten. Foto | Andrew Cooper

Kæmpe stjerner samles i katastrofefilm

De medvirkende i den næste film af manden bag Anchorman og The Big Short har tilsammen 41 Oscar-nomineringer og syv statuetter.

Af Lasse Torp Hansen

Ud fra rollelisten er det svært at vurdere, hvem der skal stå øverst på plakaten til Adam McKays kommende film.

Den bærer titlen Don’t Look Up og har seks topnavne med sammenlagt 41 Oscar-nomineringer og syv statuetter imellem sig.

Det stjernespækkede skuespiller-ensemble består af Meryl Streep, Cate Blanchett, Leonardo DiCaprio, Jennifer Lawrence, Timothée Chalamet og Jonah Hill. Oven i hatten kommer også navne som Matthew Perry, Himesh Patel, Kid Cudi og popstjernen Ariana Grande.

Instruktør Adam McKay har tidligere stået bag kritikerroste komedier som Anchorman og Step Brothers samt de mere seriøse og Oscar-vindende dramaer The Big Short og senest Vice.

Særligt i de to sidstnævnte arbejdede han med mange store skuespillere, men castet til den næste film må siges at sprænge skalaen med tidens mest kendte mænd og kvinder i forskellige aldre.

Undergangen truer
Der vides endnu ikke meget om Don’t Look Up.

Ifølge amerikanske medier handler filmen om to forskere, som forsøger at advare verden om en forestående meteorkatastrofe, der vil udslette livet på jorden seks måneder ude i fremtiden.

Om det bliver en vanvidskomedie, som Adam McKay tidligere har stået bag, eller et samfundskritisk blik på global opvarmning, er uvist.

Instruktøren har bevaret humoren i de mere alvorlige The Big Short og Vice, der handler om henholdsvis finanskrisen og den tidligere vicepræsident Dick Cheney.

Don’t Look Up udgives af Netflix og står til at være klar engang i 2021. Film med et cast af den kaliber får normalt biografpremiere, hvilket er et krav, hvis man vil nomineres til Oscar-ceremonien.

Biografernes fremtid er, specielt i USA, stadig meget usikker. Netflix har dog tradition for at give deres største film biografpremiere, så mon ikke filmen vil kunne opleves på det store lærred – også herhjemme.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro