Nyhed
15. juni 2015
Jurassic World sætter rekord
Chris Pratt spiller den Indiana Jones-agtige machohelt Owen i Jurassic World. Adspurgt om han vil vende tilbage i en fortsættelse har han udtalt: ”Jeg tror, de har mig til 38 film mere eller sådan.” Foto | Chuck Zlotnick

Jurassic World sætter rekord

Dinosaur-fortsættelsen har som den første film indtjent 3,5 milliarder kroner globalt i første weekend.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Dinosaurerne er langt fra uddøde.

Det beviste Spielberg for 22 år siden med Jurassic Park, som fostrede en hel generation af palæontologer.

Og nu bekræftes det af den fjerde film i serien, Jurassic World, der i løbet af weekenden har indtjent 511,8 millioner dollars – svarende til næsten 3,5 milliarder kr. – i globalt billetsalg.

Det skriver det amerikanske brancheblad Variety.

Dermed slår filmen rekorden på 483 millioner dollars, som i 2011 blev sat af den sidste Harry Potter-film.

Kineserne spytter i kassen
Jurassic World
er strøget direkte ind på førstepladsen i samtlige 66 territorier, hvor den har haft premiere. Kineserne viser endnu engang, at de har en glubende appetit efter Hollywood-blockbusters i Imax og 3D og føjer 100 millioner dollars til den endelige optælling.

Alene i hjemlandet USA har filmen hevet 204,8 millioner dollars hjem, hvilket kun er en smule efter The Avengers’ rekord på 207,4 millioner dollars fra 2012.

Det har uden tvivl hjulpet, at filmen, modsat for eksempel Marvels seneste Avengers-film, er blevet udsendt simultant i alle 66 territorier: Havde den sidste Harry Potter-film kunnet lægge den kinesiske åbningsweekend til resten, ville den have tjent 513 millioner dollars.

Lunkne anmeldelser
De imponerende billettal kommer til trods for en lunken modtagelse af kritikerne.

At popularitet ikke nødvendigvis følger kvalitet, gør filmen da også selvbevidst opmærksom på, da Bryce Dallas Howards parkadministrator skal retfærdiggøre det genmodificerede kæmpemonster, de har skabt for at live op i besøgstallene:

”Forbrugerne vil have dem mere larmende, større, med mere bid.”

De to første kriterier er da også opfyldt, men ifølge anmelderne kniber det med biddet.

Anmelder-aggregatoren MetaCritic melder således om en gennemsnitskarakter på kun 59 ud af 100.

Tre stjerner fra Ekko
Herhjemme melder Scope om et gennemsnit på tre ud af seks stjerner, som også Ekkos anmelder kvitterede med, da han afsagde dommen:

”Dinoerne er større, flottere og mere levende end nogensinde, men fascinationen dræbes af ligegyldige monsterkampe.”

Ser man alene på forholdet mellem positive og negative anmeldelser i USA, er scoren ifølge Rottentomatoes på 70/30 i de positives favør, mens hele 86 % af sidens brugere er positivt stemte.

Trailer: Jurassic World

Relevante artikler

Biografanmeldelse
11. juni 2015
Jurassic World

Jurassic World

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro