Nyhed
22. mar. 2012
Jørgen Leth-hyldest i støbeskeen
Forårsdag i helvede Foto | Uoplyst

Jørgen Leth-hyldest i støbeskeen

Et crowdfunding-projekt forsøger at skaffe penge til en film om Paris-Roubaix og Jørgen Leth, der skal filmes af den legendariske dokumentarist Albert Maysles.

Af Jesper Bo Petersen

I 1976 lavede Jørgen Leth sin store cykeldokumentar En forårsdag i helvede. Filmen dokumenterer ikke bare Paris-Roubaix-løbet. Den beretter også dramaet på de glatte, mudrede nordfranske brosten — bedre kendt som L’Enfer du Nord, Helvedet i nord — som et heltekvad.

Filmen har inspireret film- og cykel-entusiaster verden over, ikke mindst Brendt Barbur, som er manden bag den verdensomspændende Bicycle Film Festival, der i 2010 gæstede København.

Barbur er også filminstruktør, og via crowdfunding samler han lige nu ind til en film om forårsklassikeren med Jørgen Leth i hovedrollen. Og man skal være hurtig, for insamlingen slutter i morgen fredag.

Rettesnor for sportsjournalister
The Commentator vil følge Jørgen Leth før, under og efter løbet. Gennem den intense stemning blandt fans og ryttere er det instruktørens plan at tegne et portræt af den danske cykel-krønikør.

”En forårsdag i helvede forandrede ikke bare måden, sportsdokumentarer blev filmet på, men selve måden man dækker sportsbegivenheder,” skriver Barbur på sin crowdfunding-side, hvor Leth og bagmændene i en video fortæller om filmen.

”Leth lavede dybest set en rettesnor for, hvordan man dækker sport, som lever videre den dag i dag. Vi lader os inspirere af Leths arbejde og håber at lære meget mere om det altopslidende Paris-Roubaix.”

Alle på filmholdet har en særlig relation til Leth, som de enten har arbejdet sammen med eller er beundrer af. Og det er ikke hvem som helst.

Surferfotograf og støjpop
Filmens hovedfotograf er ingen ringere end 85-årige Albert Maysles, der ligesom Jørgen Leth er et af de helt store navne i dokumentarfilmens historie.

Sammen med sin bror David var Albert Maysles i 1960’erne en af hovedskikkelserne i den amerikanske Direct Cinema-bevægelse, der indførte det håndholdte, fluen-på-væggen-kamera i amerikansk dokumentarfilm.

Brødrene vakte blandt andet opsigt med den kontroversielle Rolling Stones-koncertfilm Gimme Shelter, hvor en Hells Angels-rocker knivdræber en fan.

Blandt de yngre kræfter på holdet bag The Commentator finder man en af de mest anerkendte inden for surfing-dokumentaren, Patrick Trefz, og på lydsiden vil det amerikanske indierockband Blonde Redhead lægge drømmende støjpop til dramaet på landevejen.

I skrivende stund har 247 personer doneret tilsammen 18.136 dollars til filmen. Indsamlingen stopper i morgen klokken 13.10, hvor Barbur skal have indsamlet 27.000 dollars, hvis projektet skal lykkes.

Relevante artikler

Nyhed
07. feb. 2012
Ekko rykker til Ebeltoft

Ekko rykker til Ebeltoft

Tema
10. mar. 2008
Nypuritanisme
Størst af alt er sanseligheden

Størst af alt er sanseligheden

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro