Nyhed
10. jan. 2019
John Lasseter tilbage i filmbranchen
Farverige John Lasseter var udadtil en elsket skikkelse i filmbranchen, indtil beskyldninger om sexchikane kostede ham jobbet hos Disney. Foto | uoplyst

John Lasseter tilbage i filmbranchen

Den tidligere Pixar-chef bag elskede film er blevet ansat som leder i et animationsselskab efter anklager om sexchikane. Ansættelsen møder kritik i Hollywood.

Af Nicki Bruun

Som kreativ chef for først Pixar og siden Disney Animation har John Lasseter stået bag elskede animationshit som Toy Story og Biler.

Men da anonyme anklager om sexchikane blev fremsat om ham efter #MeToo-bevægelsens fremkomst i 2017, valgte Disney at lade Lasseters kontrakt udløbe ved slutningen af 2018.

Nu har John Lasseter dog fået et nyt job som leder af Skydance Animation, et nyoprettet animationsstudie under produktionsselskabet Skydance Media. Det er ejet af forretningsmanden David Ellison. Han er bror til produceren Megan Ellison, hvis Annapurna Pictures har lavet hæderkronede film som Hende og Den skjulte tråd.

David Ellison skriver til sine ansatte i en mail, som The Hollywood Reporter er kommet i besiddelse af, at selskabet inden ansættelsen har hyret folk til at efterforske beskyldningerne mod Lasseter.

”Vi er sikre på, at John har fået værdifulde lektioner og er klar til at vise sine evner som leder og kollega. Han har forsikret os om, at han vil opføre sig på den professionelle måde, som forventes af alle ansatte hos Skydance,” skriver Ellison.

Gensidig respekt
Det har dog ikke forhindret ansættelsen i at møde kritik i filmbranchen. En repræsentant for organisationen Time’s Up har til The Hollywood Reporter udtalt, at Skydance giver ”en magtposition, berømmelse og privilegier til en mand, som gentagne gange er blevet anklaget for sexchikane”.

John Lasseter mener selv, at 2018 – hvor han ikke har arbejdet i branchen – har fået ham til at reflektere over sine handlinger og blive en bedre leder.

”Der er ikke noget, jeg hellere vil end at få chancen og vende tilbage til mit kreative udgangspunkt, at opfinde tingene igen,” udtaler han i en pressemeddelelse.

”Med hvad jeg har lært, og hvordan jeg er vokset i det seneste år, er jeg klar i min forpligtelse til at skabe et animationsselskab på et grundlag af kvalitet, sikkerhed, tillid og gensidig respekt.”

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro