Nyhed
05. nov. 2021
John Dillermand på spansk
Med en sprælsk penis på afveje forsøger John Dillermand at hjælpe alle omkring sig i DR-serien, som nu bliver vist i udlandet. Foto | DR

John Dillermand på spansk

DR’s kontroversielle børneserie om en mand med en lang og livlig penis er blevet solgt til Spanien, hvor man ser det som underholdende og modigt tv til de mindste.

Af Nicki Bruun

Der var nogle, som fik kaffen galt i halsen, da DR tidligere i år gav premiere til en børneserie med titlen John Dillermand på kanalen DR Ramasjang.

Men nu er historien om en mand, hvis lange penis har sit eget liv og nogle gange skaber problemer for ejeren, blevet solgt til at blive vist i udlandet.

Den spanske streamingtjeneste Filmin viser fra i dag serien med spansk tale. Her får serien navnet Juan Pilila – pilila er helt tilsvarende dillermand et barnligt slangord for det mandlige kønsorgan.

”I Ramasjang er det essentielt for os at arbejde med de helt originale børneuniverser, og den verdensomspændende opmærksomhed omkring John Dillermand viser, at vi i DR tør fortælle kompromisløse historier i børnehøjde,” siger Ramasjang-redaktør Niels Lindberg til DR.

”Det er lykkeligt for os, at en streamingtjeneste som Filmin deler vores ambitioner med serien, og vi glæder os til at følge seriens videre rejse ud i verden.”

Kloge budskaber
John Dillermand er henvendt til børn i alderen fire-otte år, men serien blev hurtigt et fænomen i den brede danske befolkning.

Ekkos anmelder gav serien fire stjerner, mens også en blogger og en debattør i vores spalter forsvarede serieskaber Jacob Ley, der har instrueret serien med animationsmanden Tor Fruergaard og skrevet manuskriptet med Maria Nyborg Andreassen.

”At lave et børneprogram, som handler om børns impulser, er godt. Det kan lære børn at tackle de udfordringer, der følger med dem,” skrev Ekkos Thea Torp.

Hos den spanske streamingtjeneste Filmin glæder man sig over at have købt rettighederne til serien.

Juan Pilila er endnu en underholdende og modig titel, men vigtigst af alt en serie med kloge og vigtige budskaber til den primære målgruppe,” siger Filmins ansvarlige for børneindhold, Elodie Mellado, til DR.

Juan Pilila har allerede skabt overskrifter i næsten alle spanske medier, og vi forventer, at Juan Pilila under lanceringen er at finde på en top-3 over de mest sete titler på platformen.”

Trailer: Juan Pilila

Relevante artikler

Serieanmeldelse
05. jan. 2021
John Dillermand

John Dillermand

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro