Nyhed
06. maj 2015
Joachim Trier vil lave film i Danmark
Joachim Trier i spidsen for filmholdet under optagelserne af Louder Than Bombs. Filmen blev optaget on location i New York og har blandt andre Jesse Eisenberg, som ses yderst til højre, på rollelisten. Foto | Nicole Rivelli

Joachim Trier vil lave film i Danmark

Den halvdanske instruktør, hvis amerikanske Louder Than Bombs er udtaget til Cannes-festivalen, afslører sine fremtidsplaner i det nye Ekko.

Af Claus Christensen

”Jeg vil rigtig gerne lave en dansk film snart.”

Sådan siger norske Joachim Trier i hovedinterviewet i det nye Ekko, der er på gaden i dag.

Anledningen er Triers første engelsksprogede film, Louder Than Bombs, der er udtaget til hovedkonkurrencen på årets Cannes-festival (13. – 24. maj). Instruktøren fortæller om sit arbejde med filmens internationale stjerner – Isabelle Huppert, Gabriel Byrne og Jesse Eisenberg – men han løfter også sløret for sine fremtidsplaner.

”Min far er jo dansk, og så har I jo bare utrolig mange gode skuespillere i Danmark. Det ville være naturligt for mig at forsøge mig på dansk,” siger Joachim Trier til Ekko.

Et godt filmmiljø
Joachim Trier er faktisk født på Nørrebro i København, men familien flyttede tidligt til morens Norge.

Faren Jacob Trier er kendt i filmbranchen som tonemester på blandt andre den norske Bjergkøbing Grand Prix (1975). Og som efternavnet antyder, er Joachim Trier faktisk i familie med vores egen Lars von Trier, omend temmelig langt ude.

”I har i Danmark et godt filmmiljø, der giver mange muligheder. Min opgave er så at finde den rigtige historie og håbe, at man kan få den finansieret, men det kunne være spændende at forsøge,” siger Joachim Trier om sine planer.

Bag sig har stortalentet to af de bedste nordiske i dette årtusind: den sprudlede Reprise (2006), om to unge forfatterspirers drømme, og den melankolske Oslo, 31. august (2011), om en skæbnesvanger dag i en eksjunkies liv.

Begge film – skrevet med norske Eskil Vogt, der sidste år debuterede som instruktør med Blind – er udgivet på Ekko-dvd #24.

Ekko #68 på gaden

Det nye nummer kan købes i kiosker eller bestilles her.

Relevante artikler

Nyhed
12. maj 2013
Store stjerner i Joachim Triers næste film

Store stjerner i Joachim Triers næste film

Nyhed
02. sep. 2010
Q&A: Joachim Trier

Q&A: Joachim Trier

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro