Nyhed
20. aug. 2019
Joachim Trier afslutter Oslo-trilogi
Renate Reinsve fik sin debut som en af de kvinder, som hovedpersonen Anders møder i Oslo, 31. august. Nu skal hun spille hovedrollen i Joachim Triers næste film. Foto | Jakob Ihre

Joachim Trier afslutter Oslo-trilogi

”Denne gang er det en kærlighedshistorie,” siger den norske instruktør, der med Verdens værste menneske følger op på mesterværkerne Reprise og Oslo, 31. august.

Af Nicki Bruun

Reprise og Oslo, 31. august er med historierne om forvirret ungdom to af de bedste nordiske film i nyere tid.

Ekko udgav begge mesterværker fra henholdsvis 2006 og 2011 på dvd #24, og nu er instruktøren Joachim Trier på vej med en film, som han kalder den tredje i sin Oslo-trilogi.

Verdens værste menneske, lyder titlen på hans næste film, der har fået ni millioner kroner i produktionsstøtte af det norske filminstitut. Filmens samlede budget er på omkring 36 millioner danske kroner.

”Jeg vidste ikke, at det skulle være en trilogi. Da vi lavede Oslo, 31. august ville jeg faktisk have den til at være meget anderledes end Reprise, men gennem de to film lærte jeg meget om, hvem jeg er som historiefortæller,” siger Joachim Trier til den norske avis VG.

Her løfter han også lidt af sløret for sit kommende komediedrama. Hvor Reprise ifølge instruktøren handler og venskab og Oslo, 31. august om ensomhed, er han trods titlen Verdens værste menneske ude i et romantisk anliggende.

”Det er en løsrevet historie, men den er tematisk beslægtet med de andre. Denne gang er det en kærlighedshistorie.”

Går efter Cannes
Hovedrollen i Verdens værste menneske spilles af Renate Reinsve, der havde sin første rolle i Oslo, 31. august. I den kommende film spiller hun 30-årige Julie, der kæmper med romantik, venskab, karriere og familie.

På rollelisten er også Anders Danielsen Lie, der indtager hovedrollen Reprise og Oslo, 31. august, og som siden blandt andet har spillet Anders Breivik i Netflix-filmen 22 July.

Verdens værste menneske har Joachim Trier skrevet i samarbejde med Eskil Vogt, som han foruden de førnævnte film også skrev manuskriptet til den engelsksprogede Louder Than Bombs og den psykologiske thriller Thelma sammen med.

Louder Than Bombs med verdensstjerner som Isabelle Huppert og Jesse Eisenberg på rollelisten blev udtaget til hovedkonkurrencen i Cannes. Lidt overraskende blev Thelma hverken udtaget til Cannes eller Venedig, men måtte tage til takke med den mere genrevenlige Toronto-festival.

Nu skyder Joachim Trier at komme tilbage til Cannes i 2021, fortæller han VG.

”Nogle har været optaget af, at Thelma ikke var en Cannes-film. Det er måske rigtigt, at den er mere en genrefilm. Når vi nu er lidt tilbage i et komediedrama, passer det måske bedre, men vi må se.”

Relevante artikler

Interview
30. nov. 2017
Ordleg med Joachim Trier

Ordleg med Joachim Trier

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere