Nyhed
17. mar. 2025
Jes Dorph taber erstatningssag mod advokat

Jes Dorph-Petersen var en af Danmarks mest folkekære tv-værter, og da han blev fyret på grund af gamle #MeToo-sager, tog han kampen op. Men i dag tabte han i Østre Landsret.

Foto | Eddie Michel

Jes Dorph taber erstatningssag mod advokat

Den detroniserede tv-stjerne krævede erstatning af advokat Yvonne Frederiksen i #MeToo-sag, men nu er det ham selv, der skal betale.

Af Claus Christensen

TV 2 var et journalistisk flagskib i 1990’erne og 00’erne, men det var også en arbejdsplads med en løssluppen, mandsdomineret kultur. Og da #MeToo-bølgen rullede i slutningen af 10’erne, blev tre af TV’s største koryfæer ramt.

Tv-værten Jens Gaardbo gav sig uden kamp, mens Michael Dyrby forsøgte at undskylde, indtil han måtte forlade sin chefstilling på B.T.

Den folkekære Jes Dorph-Petersen har dog fastholdt sin uskyld, og da han efter en advokatundersøgelse om sexisme på TV 2 i 2021 blev fyret på Nordisk Film TV, som producerede TV 2-programmet Go' aften Live, gik han til modangreb.

Han mente ikke, at han var blevet fair behandlet, og derfor krævede han små to millioner kroner af advokat Yvonne Frederiksen, som varetog undersøgelsen for TV 2.

Nu har Østre Landsret frifundet Yvonne Frederiksen, skriver Ekstra Bladet. Retten mener, at der uanset kritisable forhold i forbindelse med afrapporteringen vedrørende undersøgelsen ikke er ”handlet ansvarspådragende”.

Yvonne Frederiksen har tidligere fået en bøde af Advokatnævnet, men den har hun anket til Højesteret. Og nu får hun altså medhold af landsretten i en erstatningssag, som den tidligere tv-vært sideløbende har anlagt.

”Jeg havde da håbet på et andet udfald, men jeg har det fint. Nu vil vi læse dommen og tage stilling til, hvad der skal ske,” siger Jes Dorph-Petersen til Ekstra Bladet og tilføjer, at han skal betale sagens omkostninger på 150.000 kroner.

Advokatundersøgelsen kom frem til, at tv-værten havde krænket to kvindelige praktikanter i henholdsvis 2001 og 2003.

Siden blev overgrebene beskrevet i dokumentaren MeToo: Sexisme bag skærmen, som ifølge Ekkos anmelder Las Dyrhcrone er ”et studie i krænkelser, dårlig ledelse, magtmisbrug og en giftig kultur, hvor mandlige chefer i årevis har ført sig frem som grove og liderlige alfahanner”.

Relevante artikler

Sexisme på TV 2
07. dec. 2021
Mediebranchen er dobbeltmoralsk

Mediebranchen er dobbeltmoralsk

Serieanmeldelse
30. nov. 2021
MeToo: Sexisme bag skærmen

MeToo: Sexisme bag skærmen

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro