Nyhed
22. jan. 2021
James Bond udskudt igen
Daniel Craig har for længst indspillet scenerne i sin sidste film som James Bond, men No Time to Die er blevet rykket for tredje gang på under et år. Foto | Eon Productions

James Bond udskudt igen

No Time to Die bliver rykket fra april til oktober, og den tredje udskydelse af storfilmen om Agent 007 får sandsynligvis konsekvenser for flere kommende film.

Af Nicki Bruun

Titlen på den kommende Bond-film, No Time to Die, er på grund af coronakrisen blevet alt for bogstavelig.

Filmen skulle have haft premiere i april sidste år, men blev udskudt til november. Ekko udskød samtidig vores store tema-nummer om Bond, der i stedet udkom i september – en synes vi selv perfekt timet opvarmning til filmbraget.

Coronavirus var imidlertid ikke sådan at slippe af med, så Bond-premieren blev igen rykket, denne gang til april 2021.

Men heller ikke denne dato kommer til at holde. Filmen er endnu gang blevet flyttet, nemlig til den 8. oktober. Det er umiddelbart inden efterårsferien i mange lande, deriblandt Danmark.

Chance for Marco Effekten
Nyheden kommer ikke som nogen overraskelse.

Selskaberne bag filmen – MGM distribuerer i USA, mens Universal står for det meste af resten af verden – tør ikke slippe filmen løs, så længe biografer i store dele af verden er lukket.

Udsættelsen må nærmest betragtes som en katastrofe for filmbranchen.

Den går ud over indtægten for ovennævnte selskaber og vil formentlig også betyde forskydning i premierekalenderen for mange andre titler.

Det må forventes, at storfilmen Marco Effekten, hvor Ulrich Thomsen erstatter Nikolaj Lie Kaas som Carl Mørck, overtager Bond-filmens premieretidspunkt.

Det vil samtidig få betydning for Thomas Daneskovs Vildmænd. Den står til premiere 25. marts, men da begge film er produceret af Nordisk Film, er det næppe sandsynligt, at man vil lade dem konkurrere med hinanden om biografpublikummets gunst.

Kaos i kulissen
Mens publikum i hele verden venter i spænding på at se den for længst indspillede Bond-film, hvor Daniel Craig for sidste gang spiller 007, har der været meldinger om kaos i kulissen.

Der var forlydender om, at MGM overvejede at sælge de amerikanske rettigheder til at vise filmen til streaming-giganter som Netflix og Apple.

Det blev dog ikke til noget, men de interne problemer viser, at der er meget på spil for aktørerne omkring Bond-filmen.

Budgettet til No Time to Die ligger i omegnen af 1,2 milliarder kroner, og dertil skal medregnes i hvert fald det samme beløb til markedsføring.

Filmen skal med andre ord sælge mange billetter for at tjene sig hjem. Det bliver ifølge eksperter svært at gøre uden en stærk biografpremiere på det rette tidspunkt, så vi må væbne os med tålmodighed.

Køb Ekko og få en gave

Stort tema om James Bond i det aktuelle nummer af Ekko.

Tegn abonnement og få en gave.

Vælg mellem én gratis biografbillet, halv pris på tolv billetter eller fem streamingfilm på Blockbuster. 

Abonnenter har adgang til hele bagkataloget digitalt.

Trailer: No Time to Die

Relevante artikler

Nyhed
03. okt. 2020
James Bond-film bliver udsat igen

James Bond-film bliver udsat igen

Nyhed
24. sep. 2020
Nyt Ekko med tema om James Bond

Nyt Ekko med tema om James Bond

Nyhed
17. juli 2020
Bond kan blive flyttet til 2021

Bond kan blive flyttet til 2021

Nyhed
04. mar. 2020
James Bond stoppes af coronavirus

James Bond stoppes af coronavirus

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro