Kuriosa
13. juni 2013
Italienske tilstande: Lejemorderen blev filmstjerne
Aniello Arena, hovedrolleindehaveren i Reality, blev i 1991 idømt livsvarigt fængsel for at have likvideret tre medlemmer af en rivaliserende bande. Foto | Marco Onorato

Italienske tilstande: Lejemorderen blev filmstjerne

Mafiaens infiltration af det italienske samfund går videre, end man aner. Også filmindustrien spiller med – både den ene og den anden vej.

Af Kim Foss / Ekko #60

Forbrydelse betaler sig som regel ikke, men Italien ligner en undtagelse. I støvlelandet har Berlusconi i hvert fald sat kursen, og den nu detroniserede statsmand ligner – tilsigtet eller ej – en slags foregangsmand for den nyeste trend i italiensk film: Giv hovedrollen til forbryderen.

Matteo Garrones mafiafilm Gomorra – med ægte skurke foran kameraet – modtog juryens Grand Prix i Cannes, men har siden bragt instruktøren i miskredit i visse lejre.

Sidste forår kom det nemlig frem, at instruktøren angivelig skulle have betalt beskyttelsespenge til mafiaen for at kunne optage sin film i det berygtede Scampia-kvarter i Napoli. I mellemtiden har Garrone taget skridtet fuldt ud og haft international premiere på den groteske drama-komedie Reality, hvor han har castet livstidsfangen Aniello Arena i den absolutte hovedrolle.

Også Reality hentede en pris på festivalen i Cannes, men det skete uden tilstedeværelse af Aniello Arena, der er tidligere lejemorder for den napolitanske mafia, Camorra. Instruktøren havde ganske vist i dagtimerne under optagelserne til filmen disponeret over sin ”skuespiller”, men palme-kandidat eller ej: Arena fik ikke bevilget udgang fra fængslet, da filmen skulle præsenteres for verdenspressen i det sydfranske.

Matteo Garrone mødte Arena i fængslet i Volterra, hvor man prøver at hjælpe fangerne på vej ved teateropførsler for og med de indsatte. Samme program kører i det berygtede Rebibbia-fængsel i Rom, hvor Taviani-brødrene ikke kun har hentet sine aktører til Berlin-vinderen Cæsar skal dø (som vi omtalte i Ekko #59), men også optaget filmen – med afsæt i Shakespeares Julius Cæsar.

Det er da resocialisering, der er til at tage og føle på, og indtil videre synes eksperimentet at virke. Det modsatte var tilfældet, da Lars Norén i sin tid instruerede stykket 7:3, hvor en af de medvirkende stak af, begik bankrøveri og dræbte to betjente.

Men det er ikke kun kunsten, som imiterer livet. Livet imiterer også kunsten i Italien, hvor mafiabosserne ikke mindst dyrker Brian De Palmas Scarface og Al Pacinos figur i filmen, den cubanske narkokonge Tony Montana. I 90’erne hyrede Walter Schiavone fra Camorraens Casalesi-klan en arkitekt til at tegne en tro kopi af Tony Montanas neo-klassiske palæ – inklusive den trappe, hvor Tony Montana så spektakulært tager afsked med denne verden.

Da Walter Schiavone blev fængslet for drab, valgte myndighederne at konfiskere hans imposante hjem og tage det i brug som fysioterapi-klinik for handicappede for på den måde at pille glansen af et af mafiaens magtsymboler.

Men Pacino styrer stadig. Så sent som i marts 2012 blev kokainhandleren Carlo Padovani – ligeledes fra den napolitanske Camorra – arresteret, og under ransagningen af hans hjem beslaglagde politiet blandt andet en statue af Pacino/Montana i menneskestørrelse.

En anden højtstående gangster, Pasquale Manfredi fra den frygtede ’Ndrangheta i Calabrien, lød (og nød) kælenavnet Scarface, som han huserede under, indtil de italienske myndigheder sidste år sporede ham via hans Facebook-konto. På hans side optrådte Al Pacinos kontrafej selvfølgelig.

Ifølge Roberto Saviano, der forfattede bogen bag Gomorra, henter mafiaens håndgangne mænd og kvinder (modsat Sicilien er mafiaen ikke kun en mandlig affære i Napoli og omegn) stadig inspiration fra Hollywood. I bogen beskriver han, hvordan kvindelige bodyguards arbejder i kropsnære, gule heldragter inspireret af Uma Thurman i Kill Bill, ligesom mafiaens lejemordere er blevet rigtig dårlige til at ramme deres ofre, fordi de holder deres håndvåben på samme uhensigtsmæssige, men sikkert vildt fotogene facon som figurerne i en Quentin Tarantino-film.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
12. juni 2013
Reality

Reality

Essay
24. nov. 2008
Landet med permanent migræne

Landet med permanent migræne

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere