Nyhed
07. sep. 2023
Israel indgår kontroversiel filmaftale med Rusland

Ruslands kulturminister, Olga Lyubimova, som bliver boykottet af både USA og EU, har underskrevet filmaftale med Israels russiske ambassadør, Alexander Ben Zvi.

Foto | Russian Ministry of Culture

Israel indgår kontroversiel filmaftale med Rusland

På trods af Ruslands invasion af Ukraine har Israels russiske ambassadør underskrevet aftale om filmsamarbejde mellem de to nationer.

Af Frederik Hoff

Det meste af den vestlige verden har for længst valgt at distancere sig til Rusland efter landets invasion af Ukraine 24. februar 2022.

Det gælder også på film- og tv-området, hvor store konglomerater som Amazon, Netflix og Warner Media har afbrudt deres russiske handel, ligesom et stort antal filmfestivaler har bandlyst russiske film.

Så det er lidt af en overraskelse, at Israel – der sædvanligvis definerer sig som et vestligt, demokratisk land – nu har underskrevet en filmsamarbejdsaftale med Rusland.

Ifølge The Jerusalem Post har Israels russiske ambassadør, Alexander Ben Zvi, underskrevet aftalen sammen med Ruslands kulturminister Olga Lyubimova, som bliver boykottet af både EU og USA på grund af krigen.

”Jeg kender meget til det professionelle fællesskab og har glædet mig til dette dokument og til, hvor nyttigt det bliver for samarbejdet. Der er mange planer forude, og jeg er sikker på, at denne aftale vil hjælpe vores samarbejde op på et nyt niveau,” siger Ben Zvi under underskriftceremonien i Moskva.

Lyubimova forklarer i samme forbindelse, at filmskabere fra Rusland og Israel nu kan udveksle erfaringer, lave film sammen og arbejde med filmarkiver.

”Vi ser frem til at se israelske filmmagere i konkurrence på vores internationale filmfestivaler og i offentlige diskussioner. Vi forbereder også en udvidelse af distributionsmulighederne for russisk/israelske film,” fortsætter hun.

Længe undervejs
Forhandlingerne startede allerede i 2009, hvor Israel kontaktede Rusland om en mulig aftale.

Ifølge den israelske tv-kanal Channel 12 går aftalen ud på, at de to lande nu kan donere midler til hinandens produktioner og benytte hinandens filmarbejdere i produktioner.

Desuden betyder aftalen, som kulturministeren hentyder til, at israelske filmmagere vil blive inviteret til russiske filmfestivaler.

Som det amerikanske brancheblad Variety påpeger i sin artikel om sagen, har Israel et stort russisk og østeuropæisk mindretal, så aftalen gav i sin tid god mening.

Men situationen er noget anderledes i dag, og mange israelere er chokeret over aftalen.

”Er vores kulturministerium og udenrigsministerium blevet sindssyge?!” skriver direktøren for organisationen Israeli-Ukrainian Alliance, Anna Zharova, på Facebook og fortsætter:

”De besluttede sig for at underskrive aftalen midt i en krig i fuld skala, hvor et diktatorisk regime invaderer et selvstændigt lands territorie, og hvor film og teater i dag er blevet hovedredskabet i fascistisk propaganda?”

Hun mener, at aftalen bør lægges på is omgående på grund af situationen i Ukraine, selv om aftalen har været længe undervejs.

Dumt og forkert
Flere af de israelske filmmagere, som aftalen skal hjælpe, er også oprørte over nyheden.

Eitan Mansuri, som producerede den prisvindende film Foxtrot, erblandt de vredeste:

”En ekstremt højreorienteret regering ødelægger israelsk demokrati og støtter et dødeligt regime, ” siger han til Variety og refererer til Israels regering, som ledes af premierminister Benjamin Netanyahu.

Den israelske producent, Danna Stern, der med selskabet Yes Studios står bag serier som Your Honor, har også udtrykt sin utilfredshed i Variety.

”Det er ekstremt uheldigt, dumt og forkert på flere niveauer,” siger han og fortsætter:

”Som israelsk producer med base i Europa ville jeg gerne have set den israelske regering bruge sin tid, ressourcer og fokus på at samarbejde med Creative Europe (et program, der støtter europæiske produktioner) eller eksempelvis pleje forhold og aftaler med lande og producere på den rette side af historien.”

Holder god kontakt
Israels regering har generelt fastholdt en forsigtig attitude over for Rusland sammenlignet med andre vestlige lande.

Da krigen brød ud, fordømte udenrigsministeren Yair Lapid Ruslands handlinger. Men udtalelsen blev kritiseret af Benjamin Netanyahu, der senere blev valgt som premierminister og i januar tilbød at mægle mellem Ukraine og Rusland.

Først i marts 2023 begyndte Israel at sælge defensivt militærudstyr til Ukraine.

Israels regering hævder, at de er nødt til at forblive i god kontakt med russerne for at kunne operere frit i Syrien, hvor begge lande har militære operationer i gang.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro