Nyhed
19. aug. 2021
”Hvis jeg overlever, vil jeg lave film om det her”
Fra sit hjem i den afghanske hovedstad Kabul har Shahrbanoo Sadat den seneste uge set Taliban overtage landet. Hun vil gerne flygte, men frygter hvad der vil ske med hendes familie og venner. Foto | uoplyst

”Hvis jeg overlever, vil jeg lave film om det her”

”Taliban har ikke forandret sig,” mener den danskstøttede instruktør Shahrbanoo Sadat, som ifølge Ekkos oplysninger stadig er i Kabul.

Af Nicki Bruun

Shahrbanoo Sadat er vred.

Instruktøren, der har lavet filmene Mit børnehjem i Kabul og Wolf and Sheep ved hjælp af dansk støtte, bor i hjemlandet Afghanistan.

Og hun har fra sin lejlighed i Kabul kunnet følge med, mens Taliban på rekordtid har overtaget magten i hovedstaden og spredt frygt i store dele af befolkningen.

Ifølge Ekkos oplysninger befinder Shahrbanoo Sadat sig i skrivende stund stadig i Afghanistan, som hun ikke vil forlade uden sin familie og venner. Hun mener, at familien vil være i fare på grund af deres tilknytning til hende.

I disse dage er instruktørens tanker ikke på film, men hun håber en dag at kunne vise verden, hvad hun oplever lige nu.

”Hvis jeg overlever og har mulighed for at lave flere film, vil min karriere for altid være forandret,” siger Shahrbanoo Sadat til branchemediet The Hollywood Reporter.

”Jeg overværer uretfærdighed og noget forfærdeligt, og jeg bliver nødt til at lagre det i min krop, huske det og få ind i mine film senere, så jeg kan dele det med verden. Hvis jeg overlever det her, vil jeg lave film om, hvad der er sket.”

Overtaget af terrorister
Instruktørens forældre flygtede i 1980’erne, hvor Afghanistan var besat af Sovjetunionen.

De bosatte sig i Iran, hvor i dag 31-årige Shahrbanoo Sadat blev født i 1990. Som elleveårig flyttede hun med familien tilbage til Afghanistan, som efter 9/11 blev invaderet af amerikanerne.

Mit børnehjem i Kabul foregår netop i slutningen af 80’erne, hvor en dagdrømmende dreng bliver anbragt på sovjetisk børnehjem. Da kampene mellem russerne og Taliban bliver voldsomme, bruger drengen sin fantasi som forsvarsmekanisme.

Historien om Shahrbanoo Sadats frygtelige situation er nået ud i hele verden, siden Ekko i mandags skrev en artikel på baggrund af et Facebook-opslag fra hendes danske producer, Katja Adomeit. Opslagene er siden blevet slettet, men her forklarede Sadat, at hun havde brændt sine filmpriser af frygt for Taliban.

”Sikke en dag!!! Demokratiet er blevet overdraget til terrorister!” skrev Shahrbanoo Sadat i det første opslag fra søndag og fortsætter: ”Mit hjerte er knust mere end nogensinde for Afghanistan og dets folk!”

Shahrbanoo Sadat har efterfølgende talt med flere medier og ikke lagt fingrene imellem, når det kommer til hendes syn på Taliban.

”Hvorfor skulle de have forandret sig? De siger bare det, verden vil høre lige nu,” siger Shahrbanoo Sadat til Politiken.

”Giv det ti dage, når alle udenlandske myndighedsrepræsentanter har forladt landet, så viser de deres sande ansigt. Kaos venter lige rundt om hjørnet.”

Forbudt kunst
Også en anden kvindelig instruktør fra den enormt lille afghanske filmbranche, Sahraa Karimi, har delt sine tanker omkring, hvilken retning Taliban vil føre Afghanistan i.

”Hvis Taliban overtager, vil de forbyde al kunst. Jeg og andre filmskabere kan være de næste på deres liste. De vil krænke kvinders rettigheder, og vi bliver tvunget til stilhed,” skrev hun i et åbent brev i dagene op til Talibans erobring af Kabul.

Sahraa Karimi slap den 16. august ud af Afghanistan, skrev hun på Twitter.

Imens forsøger Shahrbanoo Sadat at bevare håbet om en bedre fremtid for sit land.

Hvis der er én god ting i hele det her rod, er det den energi, som bliver skabt af vrede. Jeg kan lave film, andre kan skrive, og andre kan organisere. Der er så megen energi, og vi bliver nødt til at gøre noget med den,” siger Shahrbanoo Sadat til The Hollywood Reporter.

Elsker Afghanistan
I et interview med Ekko fra sidste år forklarer instruktøren, hvorfor hun valgte at forblive bosiddende i Afghanistan på trods af en skrøbelig situation.

”Jeg vil ikke dø, men hvad sker der med Afghanistan, hvis folk rejser? Jeg har hele tiden en kamp mellem min hjerne og mit hjerte. Hjernen siger ’rejs’, og hjertet siger ’bliv’,” siger instruktøren i interviewet.

”Men hvis jeg rejser, er det som at give op. Dette land har brug for optimistiske personer som mig. For at kunne lave film giver det mening, at jeg lever her. Derudover er det mit hjem. Jeg elsker Afghanistan.”

Shahrbanoo Sadat

Født 1990 i Teheran, Iran.

Forældrene flygtede fra Afghanistan til Iran, før hun blev født.

Rejste som elleveårig med dem tilbage til den afghanske landsby, de kom fra.

Har et tæt samarbejde med den danske producer Katja Adomeit og forfatteren Anwar Hashimi.

Har instrueret Mit børnehjem i Kabul og Wolf and Sheep, der fik premiere på Cannes-festivalen.

Relevante artikler

Interview
21. apr. 2020
Film skal vise det sande Afghanistan

Film skal vise det sande Afghanistan

Biografanmeldelse
31. maj 2017
Wolf and Sheep

Wolf and Sheep

Cannes 2016
15. maj 2016
Fra Kabul til Cannes

Fra Kabul til Cannes

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten