Nyhed
29. maj 2015
Instruktør dropper Stephen King-filmatisering
Forfatteren Stephen King ærgrer sig over, at Cary Fukunagas filmatisering af It er død, men hylder samtidig Tim Curry, der spiller klovnen Pennywise i miniserien fra 1990. Foto | Richard Leiterman

Instruktør dropper Stephen King-filmatisering

Den planlagte filmatisering af Stephen King-gyseren It er lagt på køl, efter True Detective-instruktøren Cary Fukunaga har forladt projektet.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

For få måneder siden kunne gyserfans glæde sig over nyheden om, at den amerikanske instruktør Cary Fukunaga havde valgt at kaste sig over en filmatisering af Stephens Kings roman It.

Men nu er filmatiseringen sat midlertidig på pause, fordi Fukunaga har forladt projektet. Instruktøren er ifølge The Guardian utilfreds med nedskæringer i filmens budget, der nu ikke længere matcher ambitionerne i manuskriptet.

Således ville produktionsselskabet New Line, der står bag projektet, ikke efterkomme Fukunagas ønske om at lave to film ud af Kings litterære forlæg.

Stephen King kommenterer
Ifølge planen skulle produktionen være begyndt i løbet af sommeren, og Fukunaga havde allerede udset sig skuespilleren Will Poulter – kendt fra Narnia: Morgenvandrerens rejse – som den ikoniske dræberklovn Pennywise.

I 1990 blev It lavet som en tv-miniserie med Tim Curry i rollen som Pennywise.

Stephen Kings bog handler om en gruppe voksne skolekammerater, der husker tilbage på deres skræmmende barndom i den lille by Derry, hvor en ond klovn huserer.

Forfatteren har allerede udtalt sig om It-filmens usikre fremtid. På Twitter skrev han i mandags:

”Remaket af It er måske dødt, men vi vil altid have Tim Curry. Han flyder stadig i kloakkerne i Derry.”

Fukunagas planer
Produktionsselskabet New Line har allerede slået fast, at de ikke vil forsøge at erstatte Fukunaga med det samme og har foreløbig sat projektet på standby.

Fukunaga, der for alvor brød igennem med hitserien True Detective, har stået bag film som Sin Nombre og Jane Eyre.

Det tyder dog ikke på, at den amerikanske instruktør behøver lede længe efter nye projekter at kaste sig over. I løbet af i år får hans nye Beasts of No Nation premiere, ligesom det forlyder, at Fukunaga skulle være tilknyttet den kommende krimiserie The Alienist.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro