Nyhed
04. dec. 2020
Instruktør bag Sommeren ’92 laver ny film
I rollerne som de danske fodboldhelte fra EM i 1992 vandt skuespillerne i Sommeren ’92 sejren. Nu kan instruktøren Kasper Barfoed glæde sig over igen at skulle lave en film. Foto | Christian Geisnæs

Instruktør bag Sommeren ’92 laver ny film

Kasper Barfoed gør klar til at gå i optagelse med film, der har manuskript af Kim Fupz Aakeson og modtaget ni millioner kroner på Filminstituttets markedsordning for film med stort publikumspotentiale.

Af Nicki Bruun

Kasper Barfoed var sidst aktuel med en film i danske biografer, da fodbolddramaet Sommeren ’92 rullede over lærreder i 2015.

Filmen om det danske landsholds triumf ved EM i 1992 fik flotte anmeldelser – deriblandt fire stjerner af Ekkos nu afdøde Morten Piil – og trak lidt over 300.000 mennesker i biografen.

Siden har instruktøren lavet afsnit af terror-dramaserien Gidseltagningen, som han også var medskaber af. Men nu er Kasper Barfoed klar til igen at træde ind på spillefilmens banehalvdel.

Støttelisterne på Det Danske Filminstituts hjemmeside viser, at et projekt med titlen Flower Powder har fået ni millioner kroner i produktionsstøtte på markedsordningen. Det er puljen for film med et forventeligt stort publikumspotentiale.

Kasper Barfoed står som instruktør, mens manuskriptet er skrevet af Kim Fupz Aakeson. Han er forfatter bag film som Unge Astrid og En soap for partneren Pernille Fischer Christensen samt kæmpehittet Den eneste ene fra 1999.

Barfoed har tidligere instrueret familiefilmene Min søsters børn i Ægypten og Tempelriddernes skat. Han tog i 2013 til USA og lavede action-thrilleren The Numbers Station med stjernerne John Cusack og Malin Akerman i hovedrollerne, men filmen floppede både blandt anmelderne og ved billedlugerne.

Venter på medvirkende
Flower Powder
har også fået støtte af Den Vestdanske Filmpulje i form af 2,5 millioner kroner, kan man læse på den regionale filmfonds støttelister.

Her fremgår det desuden, at filmen har selskabet SF Studios som producent, mens filmen produceres af Michel Schønnemann.

Han er uddannet producer fra Den Danske Filmskole i 1999 og har blandt andet været med til at lave Lasse Spang Olsens Gamle mænd i nye biler fra 2002 samt komedier som Player og Undercover.

Schønnemann stod senest bag at få selveste Brian De Palma til København for at lave krimi-thrilleren Domino med den danske verdensstjerne Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollen.

Filmen havde dog en vanskelig tilblivelsesproces, hvor finansieringen ikke var på plads inden optagestart. De Palma tog selv afstand fra produktionen, og filmen fik drøje anmelderhug, da den endelig fik premiere uden om biograferne.

Michel Schønnemann bekræfter over for Filmmagasinet Ekko, at Flower Powder gør klar til at gå i optagelse. Men derudover kan produceren ikke afsløre mere, da man venter på de sidste bekræftelser i forhold til filmens medvirkende.

Relevante artikler

Nyhed
10. juni 2018
Domino får premiere trods problemer

Domino får premiere trods problemer

Biografanmeldelse
25. aug. 2015
Sommeren ’92

Sommeren ’92

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro