Shortlist Awards 2016
26. nov. 2016
Følg med i Ekko Shortlist Awards 2016
Der bliver gang i gaden, når tredje udgave af Ekko Shortlist Awards i aften byder på prisuddeling og efterfølgende fest på Bremen hele natten. Foto | Lisa Svelmøe

Følg med i Ekko Shortlist Awards 2016

Hvem løber med priserne i aften? Følg Ekkos dækning af årets største fest for filmtalenter, når vi afholder Ekko Shortlist Awards 2016.

Af Claus Christensen

Efter flere ugers juryarbejde og publikumsafstemninger udløses spændingen i aften.

Klokken 20 starter Ekko Shortlist Awards 2016, hvor flere hundrede forventningsfulde talenter og publikummer vil sidde klar i Bremen Teater.

Komikeren Lasse Rimmer er ligesom sidste år vært. Lur os, om han ikke har et par overraskelser i ærmet til et forrygende show. Han ved i hvert fald, hvad det vil sige at lave en kortfilm.

”Jeg har været igennem det dér med at stå og fryse røven af på Amager, mens man prøver at lave en film med et budget på 2.000 kroner. Det giver en vis ydmyghed over for faget,” har han udtalt.

Femten film er nomineret til Shortlist Prisen og Publikum Prisen. Det er de film, som i det forløbne år samlet har haft de bedste placeringer på den ugentlige top 10 på Ekko Shortlist.

Desuden har en jury bestående af prominente navne som skuespillerne David Dencik og Tuva Notny og instruktøren Rasmus Heisterberg nomineret film i elleve kategorier, som publikum har kunnet stemme på i de seneste par uger.

Tre film ligger i førerfeltet med fem nomineringer hver. Det er to film fra Filmskolen – middelalderdramaet Sorte måne og alderdomsportrættet Sia – og gyseren Skyld fra Super16.

Samtlige nomineringer og film kan ses her.

Det er muligt at købe billet ved indgangen via MobilePay, men hvis du er så uheldig, at du ikke har mulighed for at komme, kan du følge vores dækning af prisuddelingen.

Vi tweeter fra klokken 19 og frem til, at hovedprisen, Shortlist Prisen, er uddelt lidt over klokken 22. Vinderne vil også løbende blive offentliggjort på Ekkos facebookside, ligesom vinderlisten vil blive lagt ud her på denne hjemmeside efter showet.

Ekko Shortlist Awards

Dato: Lørdag 26. november 2016

Tid: kl. 20
(dørene åbner kl. 19)

Sted: Bremen Teater i København

Vært: Lasse Rimmer

Efterfest: DJ Gul m.fl.

Billetter til arrangementet koster 110 kr. plus gebyr.

Købes via Billetlugen eller ved indgangen med MobilePay.

Sponsoreret af Blockbuster og støttet af Det Obelske Familiefond og Det Danske Filminstitut.

Højdepunkter fra Ekko Shortlist Awards 2015

Relevante artikler

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro