Disney koger suppe på gamle filmben

Den rødglødende solopgang over savannen, en festoptræden fra en levende lysestage og dansende tallerkner og magiske ture over Mellemøstens gnistrende sanddyner på det flyvende tæppe.

Gennem årene har vi fået det ene store Disney-øjeblik efter det andet, og alle har en film, som står deres hjerte særligt nært.

Men nu er det ved at blive hverdagskost at se genindspilninger af animationsklassikerne.

Vi er allerede blevet præsenteret for live action-versioner af Skønheden og Udyret og Junglebogen, og inden for de næste måneder kommer hele tre genindspilninger: Dumbo, Aladdin og Løvernes konge.

Men hvorfor blive ved med at forsøge at genskabe noget, som ramte plet i første omgang?

Nye twists
Når øjnene kører ned over den alenlange liste, burde man som et minimum kunne forvente, at Disney har ambitioner om at tilføje nye elementer til de velkendte fortællinger.

Det havde man med Maleficent, der greb Tornerose-fortællingen an fra en anderledes vinkel og viste historien fra skurkens perspektiv. Der blev truffet nogle kunstneriske valg og nye twists, som skabte en form for mening med galskaben.

Men Skønheden og Udyret og Askepot er eksempler på en trist tendens, som man kun kan frygte fortsætter, når Disney graver dybt i skattekisten.

Der er tilføjet ændringer, som hører til småtteriafdelingen og ofte forringer filmen. Men helt grundlæggende genskabes den tidligere succes uden megen kreativ nytænkning.

Spekulation i nostalgi
Animationsfilmen Skønheden og Udyret fra 1991 er en fortryllende fortælling og blev som den første animationsfilm Oscar-nomineret for bedste film.

Samtidig vandt den for bedste sang med Beauty and the Beast, som spiller under den smukke dansescene i balsalen, hvor Belle i sin prægtige, skinnende gule kjole bliver svinget rundt af udyret.

Der spilles kraftigt på nostalgien, når scenen på storslået vis bliver genskabt i live action-versionen.

Det er en solid omgang underholdning, men jeg sad alligevel tilbage med en følelse af, at det var den mest ligegyldige film, jeg længe havde set. Den var glemt i det sekund, jeg var ude af biografen, og popcornæsken var smidt i skraldespanden.

Der er ikke en finger at sætte på håndværket, men filmen er bare komplet uinteressant. For den tilføjer intet nyt – bortset fra en tam homoseksuel karakter, hvis navn oversættes til ”tossen”.

Tak for den, Disney!

Ellers er det en næsten billed-for-billed reproduktion af tegnefilmen – vel at mærke med meget af charmen suget ud på grund af det nærmest kvalmende overflødighedshorn af kostumer og scenografi.

Emma Watson er da sød, men også anonym som Belle. De kunne have taget hvem som helst med brunt hår og smidt hende i den ikoniske blå kjole.

Ødelægger barndomsminder
Når man ser traileren til den kommende Løvernes konge, virker det desværre til, at Disney har valgt at køre samme stil. Man har nemlig genskabt traileren fra tegnefilmen fra 1994, så den er fuldstændigt én til én.

Kopimaskinen arbejder på højtryk.

Det positive ved remakene er, at de elskede fortællinger, der er forbundet med så mange minder, får et nyt liv på det store lærred, og at en ny generation får deres ”egen” version.

Men når de nye udgaver har tabt magien på gulvet, hvorfor så ikke bare smide de gamle i biografen i en nyrestaureret udgave?

I sidste ende lugter det mest af penge, dovenskab og måske endda mangel på kreativitet. Frem for at finde på et nyt koncept og ny historie koger Disney suppe på gamle filmben.

Man risikerer at ødelægge charmerende barndomsminder og udødelige sange, når man transformerer dem til overfladisk underholdning.

Tim Burton-magi
Men selvfølgelig valfarter Disney-fans til biograferne for at se, hvad der bliver gjort ved de elskede klassikere. Og netop det er jo også en af årsagerne til, at Disney bliver ved med at lave remakes.

Dumbo har premiere på torsdag, og filmen ser ud til at have fået drysset noget Tim Burton-magi over sig. Det bliver derfor interessant at se, hvad han har gjort ved universet, og om der er tilføjet noget nyt i forhold til originalen.

Trods skepsis sætter jeg mig igen i biografsædet, i håb om at de har twistet fortællingen på en interessant måde og tilføjet noget nyt til universet.

Forhåbentlig kommer den kreative Disney-magi igen i højsædet og gør min kritik til skamme.