Nyhed
16. nov. 2018
Hugh Grant siger ja til Susanne Bier
Med Paddington 2 tog Hugh Grant springet fra romantisk skørtejæger til skurk over for den britiske nationalbamse. Hans næste rolle bliver i en lidt mørkere serie af Susanne Bier. Foto | Jay Maidment

Hugh Grant siger ja til Susanne Bier

Den britiske charmetrold slutter sig til Nicole Kidman i HBO-serien The Undoing, der skal instrueres af Susanne Bier.

Af Frederik Bakkerud

Hugh Grant fik kolde fødder, sidst han slog pjalterne sammen med Susanne Bier. Det var i 2008, hvor han skulle have spillet en britisk skuespiller, der svømmede i damer.

Det lød lidt for bekendt for charmetrolden, der trak sig efter kreative uoverensstemmelser, og Lost for Words, som den hed, så aldrig dagens lys.

Den danske instruktør beskrev ellers dengang Hugh Grant i meget rosende vendinger til Ekstra Bladet:

”Han er fuldstændigt genial og har en nærmest ubeskrivelig, sproglig beherskelse.”

Men nu skal den 58-årige, britiske skuespiller ifølge branchebladet Variety langt om længe arbejde med Susanne Bier. Det sker i HBO-serien The Undoing, hvorhan får selskab af Nicole Kidman.

Susanne Bier instruerer, mens David E. Kelley – kendt for Big Little Lies – har skrevet historien.

Langt fra komedieland
Susanne Biers postapokalyptiske horrorfilm Bird Box får premiere på Netflix 21. december og har stjerner som Sandra Bullock og John Malkovich på rollelisten.

Med The Undoing kommer vi næppe heller i komedieland, som ellers har været Hugh Grants foretrukne domæne i mange år.

Serien handler om Grace Sachs (Nicole Kidman), der har alt: en succesfuld karriere, en talentfuld søn og en hengiven ægtemand (Hugh Grant). Men Graces verden vender på hovedet en dag, da hendes mand forsvinder på mystisk vis.

Hugh Grant har senest medvirket i den kritikerroste miniserie A Very English Scandal og gjort sig som skurk i Paddington 2. Men mest kendt er han nok for sine roller i romantiske komedier som Notting Hill og Love Actually.

The Undoing er baseret på en roman af Jean Hanff Korelitz og forventes at gå i optagelse til næste år.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro