Nyhed
09. jan. 2025
Hollywood brænder

Mindst fem mennesker er omkommet, og over 100.000 mennesker er blevet evakueret, da en voldsom skovbrand har fået tag i Los Angeles. 

Foto | David Swanson

Hollywood brænder

Midt i prisfestsæsonen har massevis af filmfolk og andre mennesker mistet deres hjem i en enorm skovbrand, og Donald Trump beskylder Californiens guvernør for at være skyld i katastrofen.

Af Frederik Hoff

En tør vinter og kraftig vind har udløst gigantiske skovbrande i Californien. Den har siden i går hærget Los Angeles og det berømte filmkvarter Hollywood, hvor brandvæsenet kæmper med at få kontrol over kaosset.

Et særligt hærget område er Palisades, hvor mange filmfolk bor.

Den mangeårige Oscar-vært, komiker og stjerne i Da Harry mødte Sally, Billy Crystal, har mistet sit hjem, hvor han sammen med sin hustru flyttede ind i 1979. Det oplyser CNN.

Det samme har skuespillerne Mandy Moore, Leighton Meester og Adam Brody. Desuden er blandt andre Reese Witherspoon, Tom Hanks og Ben Affleck blevet evakueret fra deres hjem.

De omtalte er alle velhavende mennesker, der ikke får svært ved at få tag over hovedet – især hotelarvingen Paris Hilton – men det lægger unægtelig en dæmper på den såkaldte awards season, hvor Hollywood fejrer filmindustrien med en række store prisuddelinger.

Flere Hollywood-premierer er udskudt, og det samme er offentliggørelsen af de nominerede til Oscar-uddelingen, der nu først bliver fremlagt den 19. januar.

Adrien Brody modtog i går prisen for bedste skuespiller ved New York Film Critics Circle Awards for sin præstation i arkitektdramaet The Brutalist, og i takketalen kom han på randen af gråd ind på tilstanden i Californien.

”De fleste hjem på strandsiden af Pacific Coast Highway er væk. Fra Palisades ligger vores fællesskab. Så jeg vil bare takke og rose førstehjælperne for deres mod og ofre og deres vigtige arbejde, der fortjener vores værdsættelse i aften.”

Anora-instruktøren Sean Baker kommenterede også på branden, da han vandt en pris for bedste manuskript.

Trump anklager fisk
Ifølge ABC News er mindst fem døde i Los Angeles-brandene, hvor over 100.000 mennesker er evakueret, og flere tusind bygninger er ødelagt eller beskadiget.

Brandene er så omfangsrige, at brandhanerne hurtigt løb tør for vand. Det vanskeliggør brandvæsenets arbejde med at bekæmpe ilden.

Kommende præsident Donald Trump var hurtig til at udpege den efter hans mening ansvarlige for katastrofen.

På sit eget sociale medie Truth Social postede han i går et opslag med beskyldninger mod den demokratiske, californiske guvernør Gavin Newsom – inklusive en grel stavefejl, der sandsynligvis er lavet med vilje.

”Guvernør Gavin Newscum har nægtet at underskrive den vandgenopretningsplan, der blev forelagt ham, og som ville have ladet flere millioner liter vand fra overskudsregn og smeltet sne flyde fra nord igennem mange dele af Californien, inklusive de områder, som lige nu brænder på nærmest apokalyptisk vis,” skriver Trump og fortsætter:

”Han ville beskytte en stort set ubrugelig fisk kaldet en ’smelt’ ved at give den mindre vand (det virkede ikke!), men han var ligeglad med borgerne i Californien. Nu betaler de den ultimative pris. Jeg kræver, at denne inkompetente guvernør lader smukt, rent vand flyde igennem Californien. Han er skyld i det her.”

Tørre brandhaner
Guvernørens pressefolk har på det sociale medie X svaret, at der ikke findes et sådant dokument. Og de tilføjer, at guvernøren i øjeblikket koncentrerer sig om at beskytte mennesker og sikre ressourcer til brandmænd frem for at udnytte situationen politisk.

Trump har på Truth Social også anklaget den afgående præsident Joe Biden for at efterlade landet med tørre brandhaner. Trump overtager embedet 20. januar.

Ifølge Associated Press News udtalte chefen for Los Angeles’ vand- og energi-afdeling Janisse Quiñones ved en pressekonference, at der var elleve millioner liter vand til rådighed, da branden startede. Men behovet har været mange gange større end nogensinde før.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro