Nyhed
08. jan. 2008
Hitchcock — stykke for stykke

Hitchcock — stykke for stykke

Fan har lagt 50.000 billeder fra Hitchcocks film ud på nettet. Guf for undervisere, mener ekspert.

Af Boline Skovly

Alfred Hitchcock (1899-1980) var ikke bare master of suspense, han var også en billedskaber i sin egen klasse.

Han tegnede storyboards til hver eneste scene og havde planlagt alt - scenografi, tøj, farver, bevægelser osv. - ned i mindste detalje. Mesterinstruktøren havde en så prægnant visuel stil, at kendere på nogle få minutter kunne identificere en Hitchcock-film.

Nu kan 52 ud af Hitchcocks 54 spillefilm opleves frame by frame - eller billede for billede - på hjemmesiden hitchcockwiki.com.

Hovedværker som Skjulte øjne, Vertigo, Menneskejagt, Psycho og Fuglene, men også tidlige stumfilm som The Lodger fra 1920'erne er lagt ud og danner et svimlende billedgalleri, hvor man kan følge hver film fra første til sidste billedindstilling.

Der er omkring 1.000 frames pr. film - altså sammenlagt over 50.000 billeder.

Sneboldeffekt
Manden bag hjemmesiden er den 36-årige Dave Pattern, der bor i Huddersfield i det midtcentrale England.

"Det hele begyndte med, at jeg i 2003 lavede en hjemmeside, der forsøgte at samle informationer om Hitchcocks dvd-udgivelser verden over, fordi kvaliteten af udgivelserne er meget forskellig fra land til land," siger Dave Pattern til Ekko.

"På en måde voksede det bare derfra som en sneboldeffekt, for jeg må indrømme, at jeg er en meget, meget stor fan af Hitchcock. Jeg elsker hans filmteknik, og den passion har jeg så her kombineret med de færdigheder, jeg har fået i mit arbejde," siger Dave Pattern, der til daglig arbejder som webmaster på Universitetsbiblioteket i Huddersfield.

Smukke billeder
Dave Pattern begyndte i 2007 på projektet, som han kalder 1000 Frames of Hitchcock. Rent teknisk har Pattern sat en Hitchcock-film i cd-drevet på sin computer og afspillet filmen ved hjælp af programmet PowerDVD, der automatisk kan tage billeder af film. Han indstillede programmet til at tage 3.000 frames pr. film.

"Herefter skrottede jeg de dårlige billeder og udvalgte 1000 sammenhængende billeder," siger Dave Pattern.

"Farverne i Alfred Hitchcocks filmunivers er så vigtige, og jeg synes, at billederne i sig selv er enormt smukke. Jeg kan kigge på dem i timevis, måske kan andre også det."

Gave til undervisere
Men siden er ikke kun for dedikerede Hitchcock-fans, mener en dansk ekspert i undervisning.

"Det er guf for undervisere, en kreativ fornyelse, som kan hjælpe med at bringe det æstetiske ind i uddannelserne," siger Valdemar Duus, der er projektleder i Selvstændighedsfonden, som støtter udviklingen af kreativitet og innovation i uddannelser i Danmark.

"Billederne kan selvfølgelig bruges til billedanalyser med det rent kompositoriske i fokus. Men samtidig ligger billederne så tidsmæssigt tæt på hinanden, at det kan bruges til at analysere overgange og dermed få indsigt i filmisk teknik på et overordnet plan," mener Valdemar Duus.

Gråzone
Dave Pattern skriver på hjemmesiden, at folk frit må bruge billederne som illustrationer på blogs, til artikler og anmeldelser. Men gået på klingen må han erkende, at han ikke har ophavsretten til billederne.

"Ophavsmæssigt er det en besværlig gråzone, men jeg betragter min hjemmeside som en fan-side, der normalt eksisterer på grundlag af billeder, tekster og lignende," siger Dave Pattern, som indtil videre kun har modtaget positiv respons på hjemmesiden.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro