Himmelbio hitter, men Filmtaget koster dyrt

”Vores vurdering er at Filmtaget, særligt hvad angår Himmelbio, er kommet godt fra start,” lyder det i en mail fra Det Danske Filminstituts kommunikationschef Eva Hein til Ekko, der har spurgt, hvordan Filmtaget har klaret sig det første år efter åbningen.

Tagterrassen på Gothersgade 55 i København med bar, museum og open air-biograf var tre år forsinket, kom til at koste mange gange den oprindelig pris og havnede i en voldgiftssag, som endnu ikke er afgjort.

Den 16. august 2024 – altså for præcis et år siden – åbnede Filmtaget langt om længe, mens filmfolk og politikere, inklusive kulturminister Jakob Engel-Schmidt, kritiserede det i hårde vendinger.

Kritikken fik bestyrelsesleder Trine Nielsen til at trække sig den 19. december 2024, og i dag er hele bestyrelsen skiftet ud. Den ansvarlige direktion forlod Filminstituttet allerede i sommeren 2024 som følge af skandalen. Samme år nedlagde Filminstituttet seksten stillinger.

200.000 besøgende
Initiativtageren til Filmtaget var Jakob Buhl Vestergaard, der meget diskret forlod posten som vicedirektør for Filminstituttet kort før åbningen. I 2023 udtalte han optimistisk, at Filmtagets forventede indtægter ville svare til de daværende, forhøjede driftsomkostninger på cirka seks millioner kroner.

Andre, som produceren Peter Aalbæk Jensen, undrede sig over, hvad København skal med endnu en statsligt drevet arthouse-biograf.

Ifølge Eva Hein har Filmtaget siden 16. august 2024 været åbent på alle Cinematekets åbningsdage. Eftersom der blev indført mandagslukket pr. januar 2025, løber det op i cirka 330 dage.

Eva Hein har trukket tallene den 10. august og fortæller, at en publikumstæller har registreret knap 200.000 besøgende på taget. Til sammenligning havde Rundetaarn 687.000 gæster i 2024, og selv om Filmtaget i modsætning til Rundetaarn er gratis at besøge, vurderer Filminstituttet, at det er en stærk start for en helt ny attraktion.

Himmelbio har haft 200 dage med forestillinger, og kun to visninger har måttet aflyses på grund af dårligt vejr eller tekniske problemer. Det giver sammenlagt 446 filmvisninger for et betalende publikum, hvilket har givet en billetindtægt på 1,84 millioner kroner.

Flot for arthouse
Den gennemsnitlige belægningsprocent i Himmelbio ligger på 47. Med andre ord er knap halvdelen af pladserne i salen solgt per visning – noget, Eva Hein betegner som ”flot for et arthouse-program”.

”I de bedste uger i sommerperioden var belægningsprocenten helt oppe på 60 procent. I år har vores fokus på historiske franske og italienske film trukket publikum til. Også temaserien Big City Nights – om film med storbyen i centrum – samt vores Tarantino- og Lynch-visninger har været populære. Samtidig har filmprogrammet for børn og unge tiltrukket mange gæster,” skriver hun.

Himmelbios driftsomkostninger – bestående af filmleje og lønninger – skønnes ifølge Hein at være cirka 1,85 millioner kroner. Så med en samlet billetindtægt på 1,84 millioner kroner er selve Himmelbio i sit første leveår løbet nogenlunde rundt.

Dog betyder de mange forsinkelser af byggeriet og fordyrelsen af konstruktionen, at Filminstituttets huslejestigning i forbindelse med Filmtaget er kommet op på 3,7 millioner årligt. Dertil kommer renter og afskrivninger på 7,2 millioner og en halv million kroner til diverse ekstraudgifter (el, varme, rengøring og lignende), oplyser Eva Hein.

Sammen med driftsomkostningerne betyder det, at Filmtaget samlet koster cirka 13,3 millioner kroner årligt.

Underskudsforretning
Ud over billetindtægterne på 1,84 millioner kroner for det første år, er man ifølge Eva Hein kommet godt i gang med udlejning af Filmtaget, hvilket i 2025 foreløbig har givet en indtjening på en halv million kroner.

Filminstituttet ønsker ikke at oplyse omsætningstal for barerne og spisestedet Druk, som ejes af Meyers, men fortæller, at indtægterne fra forpagtning i første år ligger ”et godt stykke under forventningerne”.

”Det skyldes især meget lav udnyttelse af baren og restauranten i de koldere måneder,” skriver Eva Hein og forklarer, at det drejer sig om perioden fra oktober til april, altså over halvdelen af året.

Filmtagets samlede indtægter må derfor cirka være 2,3 millioner kroner tillagt de ukendte, men åbenbart skuffende forpagtningsindtægter (i kulturministeriets redegørelse fra april var de estimeret til én million kroner).

Der er langt fra omkring tre millioner kroner til 13,3 millioner kroner, så Filmtaget er foreløbig en betydelig underskudsforretning, selv om Himmelbio klarer sig godt.

Frem til næste forår vil Filmtaget arbejde med at styrke aktivering af udstillingsområdet, en eventuel udvidelse af café-området og udvikling af events, der får filmoplevelserne til at spille sammen med museet, skriver Eva Hein.

Hjælp fra Kulturministeriet
I foråret blev forventningerne til Filmtagets årlige indtægter justeret ned til knap fire millioner kroner, men det lyder, som om det stadig har været for højt sat.

I april annoncerede kulturministeren i et svar til Kulturudvalget en række justeringer af regnskabsføringen af Filmtaget. De består i, at udgifter til byggeriet, som skulle være betalt senere, bliver afskrevet løbende.

Det betyder en merudgift på tre millioner kroner årligt i ti år, men derefter får Filminstituttet en væsentlig besparelse, så de nuværende årsomkostninger på 13,25 millioner årligt kommer ikke til at være så høje for evigt.

Man bør også have i mente, at resultatet af en uafsluttede voldgiftssag kan ende med at ændre den fremtidige pris betydeligt.

”Kulturministeriet har derfor til Filminstituttet allokeret 3,4 mio. kr. i 2025, 1,7 millioner kroner i 2026 og 1,65 millioner kroner i 2027 fra ministeriets driftsreserve. Filminstituttet har derudover fået adgang til forbrug af instituttets opsparing for 1,7 millioner kroner i 2026 og 1,65 millioner kroner i 2027,” skriver kulturminister Jakob Engel-Schmidt i svaret.

Han tilføjer, at Kulturministeriet vil tage stilling til håndteringen af økonomien fra 2028 og frem, når Filminstituttets økonomi i forbindelse med ny filmaftale er kendt.