Nyhed
21. juni 2024
Filmtaget bliver yderligere forsinket

Filmtaget vil byde på en udstilling, en Meyer-café opkaldt efter Thomas Vinterbergs Oscar-vinder Druk og open air-biografen Himmelbio med plads til 127 gæster.

Foto | Det Danske Filminstitut

Filmtaget bliver yderligere forsinket

”Vi åbner til august,” lyder meldingen efter tre års forsinkelse og en kraftig forøgelse af leje- og driftsudgifterne, der har kostet Det Danske Filminstitut fem stillinger.

Af Frederik Hoff og Claus Christensen

Den imødesete tagterrasse, der skal ligge på toppen af Det Danske Filminstituts bygning i Gothersgade, København, har vist sig at være et gevaldigt bøvl at få færdigt.

En open air-biograf ved navn Himmelbio, en Meyer-café ved navn Druk og en udstilling – samlet kaldet Filmtaget – skulle have stået klar i 2021, men gang på gang er det blevet forsinket.

I april meldte Filminstituttets direktør Claus Ladegaard ud, at de håbede på en åbning ”i perioden frem til sommer” i år, og derfor står det også i Det sker-afdelingen af Ekko #96, som udkom i maj.

Men nu, hvor midsommeren officielt er begyndt, er der stadig ikke noget filmtag.

”Filmtaget åbner til august,” siger instituttets vicedirektør Jakob Buhl Vestergaard til Ekko.

”Vi overtager formelt byggeriet nu og har fået en såkaldt Ibrugtagningstilladelse, men der er en række mangler. Det er der altid med sådan et stort byggeri. Nogle af dem gør, at vores egen del – nemlig udstillinger og filmiske installationer – ikke er færdig endnu.”

Hvorfor lykkedes det ikke at åbne før sommer?

”Vi har haft en konflikt med entreprenøren om prisen for byggeriet, og det er endt i en voldgiftssag. Det har forsinket byggeriet, fordi entreprenørens motivation har været stærkt svækket. Men vi har gudskelov undgået, at byggeriet er gået helt i stå.”

”Nu bliver det færdigt, og så må vi føre sagen til ende i retten eller lande den på et forlig.”

Mediekoncernen Egmont ejer bygningen og betaler for byggeriet gennem deres underselskab Ejendomsselskabet Gothersgade 55 ApS, som er i strid med entreprenøren Juul & Nielsen. Ifølge Politiken forventes det, at der kommer en domsafsigelse i voldgiftsretten i 2025.

Ekko har forsøgt at få en kommentar fra Juul & Nielsen, men de er ikke vendt tilbage.

Minder om Storebæltsbroen
Forsinkelsen af Filmtaget har ført til en markant, årlig merudgift i leje og drift, som Det Danske Filminstitut betaler.

Oprindelig var prisen for driften beregnet til 1,5 millioner kroner årligt, men senest er det blevet vurderet til 6,1 millioner kroner. Det er en stigning på 4,6 millioner kroner eller 307 procent.

For at betale de årlige ekstraudgifter har Filminstituttet blandt andet nedlagt fem stillinger i Filmhus-delen af instituttet og begrænset antallet af events i Cinemateket.

Jakob Buhl Vestergaard har før sagt, at han forventer en årlig indtægt på seks millioner kroner fra Filmtaget, når det endelig åbner. Og han er stadig optimistisk, når det kommer til projektets potentiale.

”Vi går og sammenligner med Storebæltsbroen, som var meget upopulær, indtil den åbnede, og alle kunne se, hvor fantastisk broen var. Det håber vi også sker med vores byggeri,” siger vicedirektøren.

”Jeg har endnu ikke vist Filmtaget frem for nogen, som ikke har været begejstret. Vi satser på, at alle vil være enige med mig i, at det trods besværet har været alle pengene værd.”

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro