Nyhed
03. aug. 2017
HBO-hack når nye højder
Arya Stark satte kniven for struben på Walder Frey i HBO-serien Game of Thrones. I virkelighedens verden bliver tv-kanalen nu truet af hackere. Foto | HBO

HBO-hack når nye højder

FBI samarbejder med HBO i forsøget på at stoppe, hvad der kan blive et af de største hackerangreb i film- og tv-industrien.

Af Patricia Smollerup

Ved ugens begyndelse kunne flere nyhedsmedier åbne en mail med informationen om, at HBO var blevet hacket.

Den påstand bekræftede administrerende direktør Richard Plepler senere med udtalelsen om, at unik information var blevet stjålet, inklusive nogle af HBO’s programmer.

Entertainment Weekly skriver, at hackerne angiveligt skulle have fået fingrene i 1.5 terabytes data fra selskabet.

Sammenlignet med det omdiskuterede hackerangreb på Sony tilbage i 2014, hvor hackerne endte med at frigive 200 gigabytes, er der altså i HBO’s tilfælde tale om hele syv gange så meget data.

Hvis denne information lækkes, vil der derfor være tale om det største hack i industrien.

Små pilfingre
Medier som Entertainment Weekly og Variety skriver også, at lækket allerede indbefatter afsnit af serierne Ballers, Room 104 og Insecure samt afsnit fra Bill Haders kommende komedieserie Barry, der ventes at få premiere i 2018.

Også manuskriptet til det næste afsnit af seriegiganten Game of Thrones er blevet hacket.

Hackerne går netop under navnet little.finger66, som er kælenavnet på en af figurerne fra serien. Og hackerne hævder, at meget mere er på vej.

Ifølge Variety besidder de flere tusinde af selskabets interne dokumenter samt personlig information fra en uidentificeret leder hos HBO. Der forlyder umiddelbart intet om, hvilket motiv der ligger bag ugerningen.

Opklaringsarbejdet sker ifølge The Hollywood Reporters kilder i samarbejdet mellem HBO, FBI og it-sikkerhedsselskabet Mandiant. Begge hjalp Sony i forbindelse med deres hacking i 2014.

Relevante artikler

Nyhed
01. maj 2017
Hackerangreb rammer Netflix

Hackerangreb rammer Netflix

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro