Nyhed
12. mar. 2021
HBO vil ikke fjerne Woody Allens egne film
I gamle hjemmeoptagelser, der er med i dokumentarserien Allen v. Farrow, læser Woody Allen avis med børnene Dylan og Satchel (som i dag hedder Ronan) på skødet. Foto | HBO

HBO vil ikke fjerne Woody Allens egne film

Det vækker vrede, at tv-kanalen beholder instruktørens film på sin streamingtjeneste, selv om man beskylder ham for pædofili i dokumentaren Allen v. Farrow.

Af Nicki Bruun

Allen v. Farrow har de seneste uger kørt på tv-kanalen HBO i USA og streamingtjenesten HBO Nordic herhjemme.

Dokumentarserien har på ny rejst anklager om, at Woody Allen i 1992 skulle have forgrebet sig på sin dengang syvårige adoptivdatter Dylan Farrow og gennem en længere periode forinden udvist pædofile træk.

En debattør kommer i Ekko med kraftig kritik af serien, som ifølge ham fordrejer sandheden for at få Woody Allen til at fremstå som en afstumpet og udspekuleret overgrebsmand.

Men selv om HBO leverer noget af en bredside mod den anerkendte instruktør, som i dag er en paria i den amerikanske filmbranche, vil tv-kanalen ikke fjerne hans gamle film, som er tilgængelige på den amerikanske streamingtjeneste HBO Max.

Det er ikke mindst hende, der anklager sin tidligere partner for overgreb på deres fælles adoptivdatter.Her kan man se seks Allen-film, deriblandt Radio Days og Skygger og tåge. Fem af de seks film har Mia Farrow på rollelisten.

På Twitter har folk som den prisvindende journalist Ernest Owens fra mediet Ernest Media Empire udtrykt harme over, at Woody Allen tjener penge hos HBO ved at have sine film på deres streamingtjeneste, mens han samme sted bliver beskyldt for overgreb.

”Det er topmålet af hvidt privilegium at lade Woody Allen beholde sine film på HBO Max, mens man kører en dokumentar om hans påståede overgreb. Han får en check og bliver samtidig afsløret på den samme platform. Ulækkert,” skriver Ernest Owens.

HBO afviser dog kritikken.

”Titlerne kommer fortsat til at være i vores udvalg, så seerne kan træffe deres egen beslutning om at se dem,” lyder det fra en talsperson for HBO til branchemediet The Wrap.

Mindre stormvejr
På HBO’s streamingtjeneste i Danmark, HBO Nordic, finder man ikke nogen af Woody Allens film. Men det er øjensynligt mere et spørgsmål om rettigheder end udtryk for et boykot af instruktøren.

HBO har fra sit hovedsæde i USA tidligere mødt kritik af gamle film, som er tilgængelige på HBO Max.

Den kontroversielle klassiker Borte med blæsten løb sidste år ind i et mindre stormvejr på grund af den ifølge kritikere racistiske skildring af forholdet mellem sorte og hvide mennesker i 1800-tallets USA.

Kritikken opstod i kølvandet på Black Lives Matter-bevægelsens demonstrationer over drabet på George Floyd. HBO fjernede først filmen og lagde den efterfølgende på igen med en tilhørende kort video om filmens historiske kontekst.

Kamp om sandheden
Woody Allen medvirker ikke i Kirby Dick og Amy Zierings dokumentarserie Allen v. Farrow. Det skyldes efter instruktørens eget udsagn, at han blev kontaktet kort inden premieren og kun fik få dage til at svare.

I serien – hvis fjerde og sidste afsnit vises på mandag den 15. marts – gentager Dylan Farrow sin beskyldning mod faren, som hun har holdt fast i over en mangeårig periode. Den har dog ikke hold i virkeligheden, siger Woody Allen.

”Dokumentaristerne har ingen interesse i sandheden. De har i årevis og i al hemmelighed samarbejdet med Farrow-familien og deres støtter for at lave et angreb fuld af usandheder,” lyder det fra 85-årige Woody Allen og hans kone Soon-Yi Previn i en udtalelse til The Hollywood Reporter.

Trailer: Allen v. Farrow

Relevante artikler

Kronik
12. mar. 2021
Balladen om Mia og Woody

Balladen om Mia og Woody

Nyhed
25. juni 2020
Borte med blæsten vender tilbage

Borte med blæsten vender tilbage

Nyhed
24. mar. 2020
Woody Allen udgiver omstridt bog

Woody Allen udgiver omstridt bog

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten